Sund jord
En sund jord fuld af humus og mikroliv

Hele verden taler om det.

Det enorme klimapotentiale der er i at lagre kulstof i jorden og stoppe med at brænde det af.

EU, FAO. Universiteter over hele verden; Australien, USA, Italien, Tyskland, Sverige.

I Danmark taler man kun om at udtage lavbundsjorder, og der satses stort på at bygge pyrolyseværker og tilføre jorden biokul, mens der stadig udvindes kul andre steder. Et andet virkemiddel, der peges på i Danmark som løsning på at nå klimamålene, er nitrifikationshæmmere. Det er et kemisk produkt, som kan tilsættes græsmarker, gylle og handelsgødning.

Det er et massivt svigt. Både af klimaet, miljøet, biodiversiteten og landmanden. Det viser en ny rapport »Klimaeffekter ved conservation agriculture«, som Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark har udarbejdet.

Læs rapporten her:

Se mere i videoen her

For med conservation agriculture (CA), hvor vi både kan opbygge og forhindre tab af kulstof fra jorden, kan der opnås en samlet klimaeffekt på 2 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år. Måske mere. Måske mindre. Ud over kulstoflagring og mindre kulstoftab giver CA også mindre lattergasudledning og en brændstofbesparelse.

Det vil sige, at hvis vi dyrker to tredjedele af omdriftsarealet med raps og korn efter principperne i CA, kan vi reducere klimaeffekten fra landbruget med 2 millioner ton CO2 ækvivalenter om året. Det er næsten 25 procent af det samlede antal ton, som landbruget skal reducere sin udledning med inden 2030.

Vi må ikke overse denne mulighed.

Dertil skal lægges, at conservation agriculture har en række positive effekter på markjordens sundhed, diversitet, insekter, fugle og dyr, det minimerer risikoen for vand- og vinderosion og dermed risikoen for næringsstof- og partikeltab.

Det er altså også en stor fordel for landmanden.

Hør vores podcast om det oversete klimaværktøj her:


Hør mere ved online lancering af rapporten
Vi lancerer vores nye rapport online torsdag den 30. november. Her vil tidligere landskonsulent hos Seges og agronom Annette Vibeke Vestergaard præsentere rapporten, der viser, hvor stor en klimagevinst der er ved conservation agriculture.

Der vil desuden være mulighed for at stille spørgsmål.

Klik her for mere info og tilmelding

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.