Programmet er klart til FRDKs 25 års jubilæum

Vi er nu klar med programmet til vores store jubilæums-arrangement den 12. juni på Sanderumgaard.
Åben pløjefri mark Sanderumgaard
Der bliver blandt andet guidede ture i marken

Til sommer er det 25 år siden, at FRDK blev stiftet. Det skal fejres. Derfor inviterer foreningen til en stor pløjefri event på Sanderumgaard ved Odense på Fyn.

Her er der markdemo med parceller, der er sået af forskellige typer såmaskiner, og parceller med forskellige jordbearbejdningsteknikker. Både såmaskiner og harver er udstillet på dagen.

Derudover er der faglige foredrag om efterafgrøder, regenerativt landbrug og maskiner til pløjefri dyrkning. CA-landmand Martin Molbo fortæller, hvordan man bliver fremtidens landmand. Tidligere på året blev han udråbt som fremtidens landmand af Landbrug & Fødevarer.

FRDKs PløjefriRådgivere vil desuden lave rundvisninger i marken med fokus på opbygning af den sunde jord og teknikken omkring pløjefri dyrkning.

Det er gratis at deltage, og arrangementet, der starter klokken 13.00 og løber frem til 17.30, er åbent for alle.

– Vi håber, at rigtig mange vil komme og fejre dagen sammen med os, siger formand for FRDK, Henrik Terp, der også er driftsleder på Sanderumgaard, hvor arrangementet afvikles.

Se programmet her

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.