Theis Olesen vil være landmand. Og derfor vil han gerne have, at der er en dyrkningssikker og frugtbar jord til ham, når det bliver hans tur.

– I det konventionelle landbrug i dag høster man mange steder høje udbytter, selvom man fjerner halmen og pløjer. Men det er ikke sikkert, det kan blive ved. Det er problematisk at blive ved på den måde, for man fjerner også humus- og kulstofindholdet, siger den unge landmand.

Han er uddannet landmand og i 2023 blev han færdig som jordbrugsteknolog. Nu hjælper han til hos en planteavler på Djursland, og planen er, at han i første omgang skal forpagte jorden og siden købe den.

Ifølge FAO er Theis Olesens bekymring reel nok. For ti år siden forudsagde organisationen, at i 2075 vil landbrugsjorden være så udpint, at der ikke længere kan høstes på den, hvis man ikke ændrer dyrkningsmetode.

Ødelægger strukturen
En ting er, at humus- og kulstofindholdet brændes af. En anden er, at jordens struktur ødelægges, når den bliver vendt rundt af en plov.

– Man ødelægger strukturen ved at køre sådan rundt i den, og man slår ormene ihjel, siger Theis Olesen, der har fundet en ligesindet i sin arbejdsgiver Gert Fogh, der har dyrket sin jord uden plov i 15 år.

– Jeg var simpelthen træt af, at vi havde sandflugt hvert år, og jeg kunne jo se, at flere og flere fik held med at stoppe med at pløje, siger Gert Fogh.

Han bjerger dog halmen fra hvede og vårbyg, men snitter rapshalmen, og i kornet laver han en høj stub, så der er så meget organisk materiale tilbage til jorden.

Pløjefri dyrkning er godt for klimaet
For Theis Olesen bliver den kommende CO2-afgift også et emne, han som landmand kommer til at forholde sig til.

– Når vi bygger kulstof op i jorden, så mindsker vi også udledningen af CO2, og klimagasreduktion er jo meget aktuelt lige nu, siger landmanden, der håber, at reduceret jordbearbejdning bliver et af de klimavirkemidler, han kan gøre brug af.

Ifølge Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning (FRDK) kan conservation agriculture (CA) have en klimaeffekt på mindst 0,6 ton CO2 ækvivalenter pr. hektar om året og helt op til 3,6 ton. Conservation agriculture er et dyrkningssystem, hvor man har minimal jordbearbejdning, sædskifte og efterafgrøder.

Det betyder et stort klimapotentiale for dyrkningssystemet på landsplan. Med bare to ton pr. hektar kan man med implementering af CA på bare 2/3 af korn- og rapsarealet få en klimaeffekt på cirka 2 millioner ton CO2-ækvivalenter årligt.

Firehjulstrækket har ødelagt jorden
Et andet stort problem, Theis Olesen, oplever, er pakningsskader i marken.

– Vi har ødelagt jorden siden 1980’erne, hvor vi fik den firehjulstrukne traktor, der gjorde det muligt at køre i hvad som helst, selvom jorden ikke var tjenlig. For eksempel optagning af kartofler under særdeles våde forhold. De pakningsskader kommer næste generation til at døje med at rette op på, siger han.

Pakningskader og pløjesål kommer til at få negative konsekvenser for planternes udvikling.

– Planterne får sværere ved at gro, fordi deres rodudvikling bliver bremset, siger han.

Klimasikret jord
En anden udfordring, Theis Olesen kommer til at forholde sig til, er de stigende nedbørsmængder forår, efterår og vinter og eventuelt sommertørke.

Her er reduceret jordbearbejdning også et redskab til at ruste sig til den situation. Det har Gert Fogh erfaret gennem de sidste 15 år.

– Den pløjefri jord er knap så vandlidende som den pløjede, og der er mere vand til rådighed, når der er tørt, siger han.

Bliver ikke fanatisk
Selvom pløjefri dyrkning uden tvivl er vejen for Theis Olesen, så understreger han, at ploven kan komme i spil.

Men kun hvis det er absolut nødvendigt.

– Hvis jeg for eksempel får problemer med græs, så vil jeg pløje, men hvis jeg holder fast i sædskifte og er påpasselig med at få spredt ukrudtsfrø med maskinerne, så burde det ikke være lnødvendigt, siger han.