FRDK

Foreningen for
Reduceret jordbearbejdning i DanmarK

FRDK
SUND JORD

Stor interesse for Conservation Agriculture

Tidens trend i retning af kulstoflagring i jorden og øget biodiversitet i markerne fik 60 landmænd og flere planteavlskonsulenter til at bruge en vejrmæssig nærmest perfekt dag på at høre om fordelene og ulemper ved at droppe ploven.
Ude i vinterrapsen blev Søren Ilsøe spurgt ud om hans mange erfaringer med Conservation Agriculture.

Det er aldrig sket før. Nemlig at Danmarks Naturfredningsforening (DN), Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) og Agrovi sammen var værter for en fagdag.

– Jeg ved godt, at vi til tider har haft modstridende interesser. Men vi har også en fælles interesser, og en af dem er, at flere landmænd omlægger til mere skånsom dyrkning som Conservation Agriculture.

Sådan lød det i velkomsten fra Knud Anker Iversen, formand for DN i Høje-Taastrup.

Ordene faldt onsdag 19. maj på Knudstrupgaard hos Søren Ilsøe, der var dagens vært for fagdagen ”Klima og biodiversitet uden plov”.

Nye tider med nye muligheder
– Vi må indstille os på, at der sker store ændringer i vores rammevilkår for markdriften i de kommende år både på grund af dansk og EU-lovgivning, påpegede Niels Peter Ravnsborg, direktør for Agrovi.

Han havde ikke de mørke solbriller på, men så lys forude i form af nye muligheder.

– Hvis I som landmænd går over til at dyrke efter principper, hvor I for eksempel lagrer CO2 som kulstof i jorden og skaber stor biodiversitet i markerne, kan det også blive til indtjening, mente han.

Det kan ske ved at dyrke efter principperne i Conservation Agriculture.

En af flere af de nye muligheder er at sælge CO2-certifikater. De har med den nuværende prissætning en værdi på omkring 500 kroner pr. hektar årligt i flere år.

Betydeligt flere fugle i CA
Fra Dansk Ornitologisk Forening har tidligere næstformand Henrik Wejdling i flere år fulgt fuglelivet i de danske marker med forskellige dyrkningssystemer.

– Jeg har talt flere fugle, hvor der dyrkes Conservation Agriculture end i systemer, hvor der pløjes og harves, fastslog han.

Det samme har andre forskere også. Årsagen er først og fremmest, at der er mere føde. Men en art som viben kan også bedre skjule sine æg for dem, der vil æde dem.

– Der er også flere lærker og andre arter, forklarede han.

Conservation Agriculture er enormt spændende
De fleste af de tilstedeværende landmænd så meget frem til at høre, hvad seniorkonsulent Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening, ville sige.

– Vi lever i et land, hvor vi både skal producere mange fødevarer, fordi vi bliver flere og flere mennesker på kloden samtidig med, at der skal være plads til godt miljø og natur, indledte hun.

Hun understregede, at der er meget store globale udfordringer med klima, biodiversitet og vandmiljø.

– Ikke kun på papiret, men herude i virkeligheden, hvor landbruget spiller en utrolig stor rolle.

– Her finder jeg Conservation Agriculture enormt spændende som virkemiddel, der er meget velkomment til at løse de udfordringer, vi står med, fastslog hun.

Rikke Lundsgaard påpegede også, at menneskets vel nok største indgreb i naturen overhovedet var, da ploven blev sat i jorden.

– Det satte gang i omsætning af det organiske materiale i jorden og har været til stor gavn for os som mennesker.

– Men nu har det nået et niveau, hvor vi skal gøre noget andet, der også hænger sammen for jer som landmænd, konstaterede hun.

Lavere maskinomkostninger
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen viste ud fra sine maskinanalyser, at de laveste maskinomkostninger pr. hektar er hos landmænd, der praktiserer direkte såning.

Lavere maskinomkostninger
Maskinkonsulent Karl Jørgen Nielsen viste ud fra sine maskinanalyser, at de laveste maskinomkostninger pr. hektar er hos landmænd, der praktiserer direkte såning.

Det endda, hvor de har øget maskinsaldoen ved at købe ny direkte såmaskine.

– Der bliver også brugt færre timer og mindre diesel ved direkte såning, viste han.

Behovet for store traktorer falder også, fordi en mindre mængde jord skal bearbejdes.

– Sliddet bliver også mindre, hvis man ikke kører for hurtigt, pointerede han.

Rekord i vinterhvede
Efter disse mere teoretiske indlæg holdt tre landmænd indlæg, nemlig Carsten Stoltze fra Præstø, Peter Friderichsen fra Søllested og Søren Ilsøe, dagens vært.

Carsten Stoltze har i mange år kørt pløjefrit – det vil sige harvet mere end pløjet. Men selvom han som en af de første i Danmark i nyere tid købte en direkte såmaskine, har han ikke praktiseret Conservation Agriculture som system.

– Men jeg tænkte, at jeg skulle prøve at så vinterhvede direkte efter vinterraps i 2019. Det gik også fint med en pæn plantebestand.

– Pludselig begyndte planterne at forsvinde, fordi der var en enorm mængde snegle, som boede inde i rapsstubbene, fortalte han.

Bortset fra at sprede sneglegift en enkelt gang opgav han egentlig marken. Der blev derfor ikke sprøjtet mod ukrudt. I foråret var der lige nok planter til, at marken fik lov at blive.

Da der ikke var ukrudt, blev marken blot passet med gødning og svampesprøjtning.

– Til høst fik jeg noget af en overraskelse, fordi det endte med et udbytte på 11,8 tons pr. hektar, hvad jeg aldrig har høstet før, sagde han.

Giver et rodet udseende
Peter Friderichsen fra Gammelgaard Gods havde om ikke lignende erfaringer, så noget tilsvarende. Nemlig at han ved at gå direkte fra et pløjet system til Conservation Agriculture har dels sparet en masse tid, maskiner og endda en mand væk, til dels at få meget større tilfredshed ved at være landmand.

– Jeg føler, jeg er ved at komme ud af den skurkerolle, vi ufortjent er havnet i gennem en længere årrække, fremhævede han.

For Søren Ilsøe, der er har praktiseret Conservation Agriculture siden 2011, har det også været en rejse med mange erfaringer – både gode og mindre gode.

– Der bliver meget mere liv i markerne, vi får en sund jord, og maskinomkostningerne bliver meget lavere, som I kan se, viste han i sin præsentation.

I marken for at se lærker og maskiner
Efter de faglige indlæg gik de 75 deltagere i marken for at blive delt i tre stationer. En med Henrik Wejdling for at se og høre om fuglelivet i Conservation Agriculture hos Søren Iløse. En anden gruppe så på den direkte såmaskine og halmstriglen hjulpet af Karl Jørgen Nielsen, og den tredje gruppe gik ud i vinterrapsen sammen med Søren Ilsøe for at høre mere om hans erfaringer.

Efterfølgende gav flere af deltagerne udtryk for, at det havde været en spændende dag med inspirerende indlæg og ny viden, de på forskellig vis kan bringe i spil hos sig selv.

CarbonFarm projektet har fået støtte fra GUDP
Del denne artikel:
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på google
Del på email
Del på pocket

Relaterede artikler

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?