Griseproducent og planteavler Martin Molbo, Ulstrup ved Randers, dyrker sin jord efter principperne i conservation agriculture. Det betyder, at han jordbearbejder minimalt, har sædskifte og grønne marker året rundt.

Han lader regnorme om jordbearbejdningen, insekter om skadedyrsbekæmpelsen og ved at fodre jorden med organisk materiale som halm og efterafgrøder opbygger han et rigt og balanceret mikroliv, som gør behovet for svampemidler mindre.

Efterafgrøderne supplerer desuden med næringsstoffer, så han kan spare på handelsgødningen, og eftersom han ikke pløjer, sparer han en masse dieselolie.

Sådan en landbrugspraksis vil EU gerne have udbredt til mange flere landmænd i Europa, og derfor er projektet MainstreamBIO sat i søen.

I Danmark er det fødevarenetværket Food & Biocluster Danmark, der står for projektet og for at samle danske erfaringer ind, der kan gives videre.

Besparelserne i kraft af de biologiske løsninger betyder, at man kan sige, at der er en god bioøkonomi på Martin Molbos bedrift.

Lys på bæredygtige løsninger
Forleden havde Food & Biocluster derfor inviteret miljømedarbejdere fra den lokale Favrskov Kommune og en række elever på 2. hovedforløb fra Asmildkloster Landbrugsskole til en temadag hos Martin Molbo.  Han driver 500 hektar og har 675 søer med en produktion af 25.000 smågrise og 7.000 slagtesvin årligt.

– Vi vil gerne inspirere til en anderledes måde at dyrke landbrug på, der kan bringe erhvervet i en mere bæredygtig retning og som kan skubbe på den grønne omstilling, siger Innovation Manager Liselotte Puggaard fra Food & Bio Cluster.

Martin Molbo var tidligere på året blevet udpeget som Fremtidens Landmand indenfor bæredygtighed af Landbrug & Fødevarer på planteavlssektorens årlige kongres i Herning. Her blev han også fremhævet og hyldet for de mange grønne og bæredygtige initiativer.

Konkrete fossile besparelser
Efter af Martin Molbo har kvittet den tidskrævende og dyre disciplin med at pløje, har han opnået en enorm brændstofbesparelse.

– Jeg sparer brændstof for cirka 500 kroner pr. hektar, og jeg avler samme udbytte, fortæller han.

I forhold til, at han dyrker 500 hektar, så er maskinparken forholdsvis lille, og de enkelte maskiner er ikke specielt store.

– Der er slet ikke brug for så mange hestekræfter i det her system, og jeg fortrækker mindre maskiner, fordi de ikke trykker så hårdt i marken og laver skade, fortæller Martin Molbo.

Besparelserne på fossile brændsler, gødning og kemi betyder, at conservation agriculture i høj grad bidrager til en god bioøkonomi.

– CA er en god case, siger Liselotte Puggaard.

Læs mere om projektet her