FRDK

Foreningen for
Reduceret jordbearbejdning i DanmarK

FRDK
SUND JORD

Vinterærter og vinterhestebønner. God effekt af samdyrkning med korn

Ærter er tilpassede til at slynge sig op af andre planter. Derfor giver det god mening at dyrke ærter sammen med andre afgrøder. Det samlede udbytte kan øges, når ærter dyrkes sammen med korn. Økologisk Landsforening udførte i sæson 2019/2020 et forsøg med seks ærtesorter, der er egnet til vinteretablering. Disse blev afprøvet sammen med både triticale, rug og vinterhavre. Hestebønnesorter blev også afprøvet.
Konsulent Jesper Fog-Petersen "Innovationscenter for Økologisk Landbrug" foran parcel med ærter og triticale. Foto Hans Henrik Pedersen, juli 2020

Vinterærter
Figur 1 herunder viser høstudbyttet i samdyrkningsforsøgene af vinterærter og tre forskellige kornsorter. For hver sort vises først udbyttet af ærter dyrket i renbestand (lysegrøn søjle). Herefter ses udbytterne for samdyrkningen af ært (mørkegrøn søjle) og korn. Kornet, der blev samdyrket med, var triticale (blå), rug (gul) og havre (orange). Sorterne af korn var henholdsvis Trivalan, Vinetto og Rhapsody.

Figur 1: Høstudbytter af forskellige ærtesorter dyrket i renbestand (lysegrøn) og i samdyrkning (mørkegrøn) med kornsorterne triticale (blå), rug (gul) og havre (rød). Udbyttet et opgjort i hkg/ha.

For alle ærtesorter blev der opnået et samlet merudbytte ved at samdyrke med alle tre kornarter. Generelt set blev de største udbytter opnået ved samdyrkning med rug og havre. I fire af sorterne Fresnel var det tilmed muligt at få et større udbytte af ærter alene, når de blev samdyrket i forhold ærterne dyrket i renbestand. Der kan altså opnås gode resultater af samdyrkning ved at vælge den rigtige sort af ært i kombination med den rigtige kornart.

Økologisk drevet forsøg
Forsøget blev anlagt på et konventionelt drevet areal, som Nordic Seed havde stillet til rådighed. Forsøget blev dog dyrket efter økologiske principper uden brug af gødning og kemisk plantebeskyttelse.

Kernekvalitet
Korn blev også dyrket i renbestand, så proteinindholdet i kernerne af både ært og korn kunne sammenlignes. Selvom man muligvis kunne frygte et forringet proteinniveau ved samdyrkning, viste forsøget, at proteinindholdet generelt øgedes. Det tyder på, at kornet har nydt godt af det ekstra kvælstof fra bælgplanten, og at der er opstået en symbiose mellem de to arter.  

Vinterhestebønner
I forsøget indgik også fem hestebønnesorter.

Figur 2: Høstudbytte af de forskellige hestebønnesorter dyrket i renbestand (lysegrøn) og i samdyrkning (mørkegrøn) med kornsorterne triticale (blå), rug (gul) og havre (rød). Udbyttet et opgjort i hkg/ha

For hestebønner kunne der også opnås merudbytter ved at samdyrke med korn. I sorten Augusta var udbyttet for hestebønnerne samdyrket med rug endda lidt højere end for hestebønner dyrket i renbestand.

Udfordringer
En udfordring ved samdyrkning er adskillelsen af frø og korn, men flere firmaer melder sig på banen ift. at løse denne problemstilling. Hvis blandingen skal fodres op, så er der ikke behov for først at skille det ad.

En anden udfordring er at mulighederne for kemisk ukrudtsbekæmpelse er meget begrænset i forhold til at dyrke arterne hver for sig. Når dyrkningen ikke er økologisk, er det derfor meget vigtigt, at der opnås en god bekæmpelse ved nedvisning af ukrudtet, inden afgrøderne spirer frem.

Se video med webinar
Økologisk Landsforening har afholdt et webinar, hvor resultater fra forsøget blev præsenteret af Jesper Fog-Petersen. Spol til 72 min i webinaret “Kom godt i gang med bælgplanter til konsum

Del denne artikel:
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på google
Del på email
Del på pocket

Relaterede artikler

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?