Kun kinakål viser effekt som hjælpeafgrøde mod rapsjordlopper

Ved fire FRDK-medlemmer blev der sidste efterår etableret forsøg med forskellige hjælpeafgrøder. Det var kun ved udsåning af kinakål sammen med rapsen, at der var tendens til, at angreb af rapsjordlopper blev reduceret.
Fremvsining af parcel med kinakål i forsøg på Barløsegaard, november 2021

Ved et forsøg med hjælpeafgrøder sidste efterår var det kinakål, der havde den største effekt som hjælpeafgrøde i raps mod jordlopper.

Kinakål er kendt blandt grønsagsavlere for at være den korsblomstrede art, der tiltrækker flest skadedyr. Hensigten med dette forsøgsled var at trække rapsjordlopperne væk fra rapsen. Som det ses af figuren, så var der fire uger efter såning også en klar tendens til mindre gnav i rapsen. (se foto 3)

Kinakål kan opformere kålbrok. Da den ikke overvintrer, er vækstsæsonen kort og problemet måske ikke stort. I forsøget var tilstræbt samme antal planter af raps og kinakål. Der kan opstå konkurrence i efteråret. Fremfor at udså kinakål overalt på marken kan man måske opnå en effekt ved kun at udså kinakål i striber.

Prisen for kinakål frø var lavere, end vi forventede. Frø blev købt ved Wikima i Holeby


Blodkløver (inkarnatkløver) (led 2)
Blodkløver var valgt, da det er en meget anvendt art som hjælpeafgrøde i raps. Den har langsom vækst; men overvintrer og kan i foråret vokse kraftigt, hvis rapsen er svag. Ellers vil den holde sig under rapsen og blomstre efter rapsen med blodrøde blomster. (se foto 1).

Blodkløver kan vedligeholde jordens mykorrhiza svampe. Det gør raps ikke. Derudover kan den formodentligt også bidrage med kvælstofforsyningen til rapsen. Med en langsom vækst kan man nok ikke forvente en effekt i forhold til angreb af rapsjordlopper.

Hurtigtvoksende og udvintrende arter (led 3)
Med en blanding af kraftigtvoksende arter søges at forvirre rapsjordlopperne ved at dække for rapsen.
Tre af de fem arter er bælgplanter, der vil efterlade kvælstof til rapsen.
Blandingen var designet blandt andet ud fra erfaringer fra Tyskland. Alle arter er også tidligere afprøvet af forskellige landmænd som hjælpeafgrøde til raps.

Den bedste etablering af hjælpeafgrøderne så vi på arealet ved Hans Frederik Larsen, Barløsegaard, Assens. Her stod blandingen med de hurtigvoksende arter flot i efteråret (foto 2).

Der blev målt udbytter i forsøget på Barløsegård. Marken var meget varierende og stedvis vandlidende. Der var tendens til et større udbytte i dette forsøgsled, men forskellen var ikke signifikant.

Projektet blev støttet af Miljøstyrelsen og forsøgene er udført i et samarbejde mellem SEGES, Velas, Agrovi, FRDK og de fire landmænd, der lagde jord til, og som stod for forsøgsetablering og høst af forsøgene.

På LandbrugsInfo er publiceret resultater fra forsøgene ved de fire landmænd. Se links nederst.

De valgte blandinger
Følgende forsøgsled indgik i forsøget,

  1. Raps uden hjælpeafgrøder,
  2. Raps med udlæg af blodkløver (4 kg/ha), (frøpris ca. 90 kr/ha)
  3. Raps med udlægsblanding af alexandrinerkløver (2 kg/ha), fodervikke (4 kg/ha), honningurt (0,5 kg/ha), boghvede (7,5 kg/ha) og hestebønne (10 kg/ha), (frøpris ca 260 kr/ha)
  4. Raps med udlæg af kinakål (1,8 kg/ha) (frøpris ca. 45 kr/ha).


Etablering af hjælpeafgrøder
I forsøget valgte vi af praktiske grunde at så hjæpeafgrøderne ved en ekstra overkørsel efter såning af rapsen. En bedre etablering kan givetvis ske ved såning på en gang, hvor hjælpeafgrøder sås mellem rapsrækkerne. Se foto 4 fra en tidligere afprøvning ved Martin Krokstorp i Skåne.

Engelsk undersøgelse
På LandbrugsInfo er refereret en engelsk undersøgelse fra 2016. Konklusioner var, at korsblomstrede arter kan trække rapsjordlopper væk fra raps. I England var udsået en blanding af Kinakål, Ruccola og Pok Choi. Rucola med den kraftige smag tiltrak rapsjordlopperne i mindre grad end de to milde kålarter.

Udbyttet i raps blev reduceret ved en blanding af korsblomstrede hjælpeafgrøder. Det er formodentligt på grund af konkurrence. I forsøget indgik også bukkehorn og andre bælgplanter. Disse havde ingen effekt overfor rapsjordlopperne, og de påvirkede ikke udbyttet af raps.

Demo ved Agrovi i 2022
Agrovi har anlagt et demoareal med pløjefri etableringsmetoder til raps. På arealet indgår også en blanding af kraftige hjælpeafgrøder. Det er stort set samme blanding som i led tre i 2021 forsøgene. Se foto 5.

Rapsarealet vil kunne ses ved Sund Jord Konferencen d. 27 .oktober. Dagen foregår igen ved Sorø hos Søren Ilsøe.

Figur og billeder

Figur: Angreb af rapsjordlopper. Gennemsnit af de fire forsøg i 2021. Flere resultater kan ses på LandbrugsInfo.
Foto 1. Blodkløver under blomstrende raps i forsøget på Barløsegaard. Foto 6. maj 2022
Foto 2. Blanding med hurtigtvoksende arter: Hestebønne, fodervikke, alexandrinerkøver og honningurt. Forsøg ved Barløsegaard, november 2021. Foto: Kim Rasmussen
Foto 3: Gnav i raps og mere udpræget i kinakål i forsøg ved Gyllingnæs. Foto Peter Schmidt Nielsen, 20. september 2021.
Foto 4: Alexandrinerkløver udsået sammen med vinterraps i en nedsprøjtet rødsvingelmark. Foto: Oktober 2018, Martin Krokstorp, Krokstorp Gård, Skåne
Foto 5: Hjælpeafgrøder med bl.a. hestebønne, alexandrinerkløver og honningurt på Agrovis demoareal ved Søren Ilsøe. Efter hjælpeafgrøderne blev raps sået med 50 cm rækkeafstand med en StripCat. Foto Andreas Skov Rasmussen,14. september 2022.

Læs mere

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.