Reto Minder har sået direkte siden 1997 og er efterhånden gået over i conservation agriculture-systemet.

– Efter jeg startede på direkte såning, gik det lidt efter lidt op for mig, at jeg skulle over i conservation agriculture for at få det fulde udbytte. Jeg er stadig i fuld gang med at lære, og jeg laver nye forsøg hvert år, siger landmanden, der også er formand for den schweiziske no-till-forening.

Han eksperimenterer blandt andet med forskellige efterafgrøde-blandinger, og senest er han begyndt at afprøve relay cropping. Her sår landmanden en afgrøde i en stående afgrøde og dyrker to afgrøder samtidig i en del af deres levetid, men han høster og sår på forskellige tidspunkter.

Sidste år lavede Reto Minder relay cropping med vinterhvede og soja og høstede 6,5 ton i hvede. Bagefter høstede han sojabønner i den samme mark. Proteinprocenten i hveden var to procent højere end normalt.

Der var sået tre rækker hvede med 12,5 centimeters rækkeafstand, og derefter havde han ladet et spor være tomt, hvor han såede sojabønner om foråret. Det gav en rækkeafstand på 75 centimeter mellem sojabønnerne.

Samme output med mindre input
I år forsøgte han sig med majs og roer.

– Det er stadig kun en idé, jeg arbejder med, men det var en stor succes med majs og roer, fortæller han.  

Når der både skulle være majs og roer samtidig i marken, var der kun det halve antal planter i forhold til normalt.

– Jeg fik samme udbytte i majsen selv med det halve antal planter, fortæller han.

Udnytter solens stråler
En af de andre store fordele ved systemet er, at man udnytter energien fra sollyset i en længere periode, end hvis man kun havde en afgrøde.

– Det er en stor fordel, at jeg altid har en levende afgrøde på marken, og aldrig har en bar mark, siger Reto Minder, der også dyrker efterafgrøder på sine marker.

Diversiteten øges også, når der er to forskellige planter, hvilket i sidste ende er med til at øge jordens sundhed.

Afgrøderne hjælper hinanden
Ideen er også, at de to planter, der vokser sammen, støtter hinanden. Hvis den ene afgrøde er kvælstof-fikserende vil den supplere den anden med gødning.  

I marken med hvede og sojabønner gav Reto Minder kun 100 kilo N og sparede dermed 30 procent af sin kvælstofgødning til hveden.

I år i roer og majs oplevede han, at majsen beskyttede roe-planterne mod sollys og udtørring i en tørkeperiode og mod insektangreb.

Dansk CA-landmand vil teste relay cropping
CA-landmand og planteavlskonsulent Søren Ilsøe har været på besøg hos Reto Minder og er blevet inspireret til at prøve systemet af under danske forhold.

Han vil forsøge sig med hvede og sojabønner.

– Forædlingen indenfor sojabønner går stærkt, og jeg vil prøve at se, om vi ikke efterhånden har en sort, der kan vokse i Danmark, siger han.

Hans kollega Erik Sandal var også med på besøget hos den schweiziske landmand, og han vurderer, at det kunne være spændende at videreudvikle på ideen i Danmark.

– Rent planteavlsteknisk set kunne boghvede også være en mulighed. Den kunne sås mellem rækkerne omkring 1. maj og burde ikke blive så høj, at den kan genere hveden ved høst, siger han.