I 1990’erne kom de første krav om reduceret jordearbejdning i Norge. Området Ås, som Haakon Huseby bor i, var et af de første, der blev mødt af det krav.

– Der var mange, der var sure, fortæller Haakon Huseby.

Han har i dag har overladt bedriften til sine to sønner Knut Arne og Kristian, men deltager stadig i den daglige drift.

Der var altså udbredt utilfredshed med kravet om reduceret jordbearbejdning, men Haakon Huseby havde dengang en konsulent, som sagde, at de ikke skulle være kede af forbuddet. Pløjefri dyrkning var en god måde at drive jorden på.

– Allerede dengang talte han om jordens sundhed og regnorm, fortæller han.

Mindre og mindre jordbearbejdning nødvendigt
Det skulle vise sig, at den gamle konsulent fik ret. Haakon Huseby oplevede også, at det var en god måde at dyrke jorden på.

– Vi skulle jo lige lære, at selvom det ikke så særligt godt ud, når der var sået, kunne det godt se godt ud, når mejetærskeren kom, fortæller han.

I dag høster de mellem 4 og 4,5 ton i raps og 8 ton i hvede, hvilket er over gennemsnittet i området. I det udfordrende år 2018 høstede de omtrent det dobbelte af gennemsnittet i området.

– Det skyldes helt klart vores dyrkningssystem, siger Haakon Huseby.

Jorden er langsomt blevet bedre og bedre, jo længere tid der er gået, siden den blev pløjet og nemmere og nemmere at arbejde med.

Derfor besluttede Haakon Huseby i 2019, at der skulle jordbearbejdes så lidt som muligt og investerede i en Horsch Avatar og en Horsch Focus.

– Jeg kan ikke se nogen grund til at bearbejde jorden mere end det, og vi prøver så vidt muligt at undgå at harve, siger han.

Efterafgrøder forbedrer jorden
Haakon Huseby var ikke alene en af de første til at droppe ploven. Han var også en af de første til at begynde at bruge efterafgrøder.

Sammen med sin planteavlskonsulent Else Villadsen, Norsk Landbruksrådgivning, som også er FRDK PløjefriRådgiver, har han siden 2016 arbejdet med at få efterafgrøder til at fungere i Norge.

Familien har efterafgrøder på halvdelen af deres areal, og for at spare penge har han i år sammen med sine to sønner selv opformeret olieræddike, som er dyrket i samdyrkning med hestebønner.

Passer på jorden
Familien Huseby prøver ikke bare at skåne jorden ved at så direkte. De arbejder også aktivt med at køre med Horsch Focus’en så skånsomt som muligt og så øverligt som muligt i otte til tolv centimeters dybde.

Der køres ikke mere end cirka seks kilometer i timen, og tanden er en speciel low disturbance tand.

– Hvis jeg kører hurtigere end de seks kilometer i timen med en bredere tand, får jeg rodet alt for meget rundt i jorden, fordi den bliver kastet rundt, siger Knut Arne Huseby, der er en af de to sønner, som har overtaget ledelsen af familievirksomheden.

To såmaskiner sikrer planteavlen
En Horsch Avatar og en Horsch Focus er overkapacitet til en bedrift på 440 hektar. Det ved familien Huseby godt.

Men det sikrer, at de får den bedste etablering af deres afgrøder.

Afgrøderne kan sås med optimal rækkeafstand. Med Focus’en sås der primært vintersæd på 29 centimeters rækkeafstand, og Avataren sår vårsæd på 25 centimeters rækkeafstand.

Desuden betyder kapaciteten, at der kan sås hurtigt.

– Vi har et lille vindue til at nå at så her i Norge, men med overkapacitet kan vi nå det rettidigt, fortæller han.

Opfylder tidens krav
Da de første krav om reduceret jordbearbejdning kom, måtte en stor del af jorden i det område, familien Huseby bor i, stadig jordbearbejdes.

Fra 2023 er der kommet flere krav. For eksempel skal marken overvintre med snittet halm, græs, direkte såede efterafgrøder eller vintersæd.

Men det er ikke noget problem for familien Huseby. Det krav opfylder de allerede, og trives rigtig godt med det.

– Det er sjovere at arbejde med direkte såning, for vi ser, at det giver forbedringer. Det giver selvfølgelig også flere udfordringer, men det er også mere spændende, siger Knut Arne Huseby.

FAKTA: Familien Husebys bedrift

• Beliggende 30 kilometer syd for Oslo
• Slægtsgård
• Driver i alt 440 hektar, heraf 150 hektar ejet
• Dyrker vinterbyg, vinterraps, vinterhvede med efterafgrøder, vårbyg, hestebønner, vinterhvede med efterafgrøder og havre i et sædskifte i den rækkefølge.
• Jorden er en overvejende let lerjord med cirka 10 procent ler
• Bioenergiproduktion, blandt andet med træflis