Nitrifikationshæmmere, biokul og udtagning af lavbundsjorder.

Det var, hvad afdelingschef Jens Elbæk, professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet og senioranalytiker Tavs Nyord, Concito pegede på, da de skulle udvælge de største klimavirkemidler i en paneldebat på årets plantekongres i Herning Kongrescenter.

De blev også bedt om hver især at pege på de usikkerheder, der er forbundet med de tre klimavirkemiddel. Og der er nogle stykker. Blandt omkring risikoen for forurening af miljøet. Hvordan påvirker biokul jorden på lang sigt? Hvordan påvirker nitrifikationshæmmer jorden, og er der egentlig den effekt ved udtagning af lavbundsjorder, man regner med?

Klima skal rangere på linje med miljø
Panelet var enige om, at de usikkerheder ikke måtte holde landbruget fra at vælge et eller flere af de virkemidlerne som en løsning på landbrugets reduktionskrav.

Jørgen E. Olesen kaldte det for teknologiforskrækkelse.

– Vi er bange for, at teknologierne har negativ effekt på miljø og natur, men vi bør vægte hensyn til klimaet lige så højt som hensyn til miljø og natur. Vi er villige til at risikere klimaet, men ikke miljø og natur, og det er forkert, sagde Tavs Nyord.

Jens Elbæk erklærede sig enig.

– Det er ærgerligt, at der er så mange bekymringer og teknologiforskrækkelse, sagde han.

Agroøkologiske tiltag hurtigt dømt ude
Ingen af de tre paneldeltagere pegede på de såkaldte agroøkologiske tiltag, hvor der ikke er hverken risiko for forurening eller negative langtidseffekter.

Agroøkologiske tiltag kan være brug af efterafgrøder, snitning af halm og reduceret jordbearbejdning.

Dem var panelet hurtige til at dømme ude.

– De virker ikke. Tiltag med halm og efterafgrøder virker i 10 til 20 år, men derefter aftager effekten. Det er meget mere sikkert at indlejre kulstof i jorden med biokul. Det er konkret, og vi kan måle og veje det, sagde Jørgen E. Olesen.

Han understregede også, at en grund til ikke at medtage de agroøkologiske tiltag, er, at de er meget svære at regne på og måle.