Planter vil gøre alt for at overleve. Derfor har rajgræs og agerrævehale fundet en smart måde at overleve de ukrudtsmidler, de er blevet mødt med i foråret efter vinterhvede.

De er blevet resistente. Og når først en plante er blevet resistent, så går det stærkt.

– Så er det den resistente plante, der smider frø, og det er dermed den, der formerer sig. Det er derfor, vi ser en så eksplosiv vækst af de to græstyper, siger Carsten Fabricius, der er landskonsulent og afdelingsleder for planteværn hos Seges Innovation.

Særligt sejlivede
En anden årsag, udover resistensen, er, at både rajgræs og agerrævehale begge har et enormt frøspild

Desuden kan frøene overleve i jorden i tre til fire år.

Det starter måske med nogle enkle planter i forageren eller en plet i marken.

– Men i løbet af ingen tid er det i hele marken, siger landskonsulenten.

Mange har ramt muren
Han oplever, at det store ukrudtsproblem gælder stort set hele landet, men særligt Øst- og Sønderjylland er hårdt ramt.

– Der er rigtig mange landmænd, der allerede har ramt muren, og i nogle tilfælde er det ikke engang et spørgsmål om, hvad de kan dyrke, men om de overhovedet kan dyrke noget overhovedet, siger han.

Nye resistente arter på vej
Det ser ikke ud til, at rajgræs og agerrævehale er de eneste ukrudtstyper, der kan finde ud af at blive resistente.

Der er fundet såvel resistente kamiller og fuglegræs, og ifølge Carsten Fabricius er det kun et spørgsmål om tid, før en-årig rapgræs og hanespore også får den egenskab.

Den kemiske tidsalder er slut
Mange planteværnsmidler har givet op, da resistensen mod dem er udbredt.

Carsten Fabricius plejer at sige, at den kemiske tidsalder er slut. Fremover handler det mere om biologi og management.

– Vi står midt i et skifte. For at vi kan blive ved med at dyrke vores marker, kræver det fremover en helt ny tankegang. Vi skal have fat i en lang række redskaber, herunder minimal jordbearbejdning, sædskifte, valg af sorter med mere for at komme græsukrudtet til livs, siger han og henviser til IPM (Integrated Pest Management) værktøjskassen.

– Vi har en lang række redskaber, der har langt større virkning end kemi. Kemi er faktisk det sidste værktøj, man tager i brug, og det er også det med mindst effekt, siger han.