Artikelforfatter

Pløjefri dyrkning er et effektivt middel mod græsukrudt

Hvis man tænker sig godt om, kan pløjefri dyrkning være et effektivt middel mod græsukrudt.
Pløjefrit etableret vårbyg
Pløjefri dyrkning kan være et særdeles effektivt middel mod græsukrudt. Men man skal tænke sig om.

Et ofte anvendt argument mod pløjefri dyrkning er, at det medfører, at du drukner i græsukrudt. Det kan gå galt, hvis du bærer dig forkert an, men det kan også være modsat, hvis du tænker dig godt om.

At det forholder sig sådan, blev blandt andet vist på årets Plantekongres i sessionen, som omhandlede resultater fra et IPM-projekt med forskellige strategier mod græsukrudt.

I projektet har man hos ni landmænd afprøvet tre strategier: Landmandens forslag, Den lokale konsulents forslag og en strategi fra SEGES.

De deltagende landmænd har alle alvorlige problemer med græsukrudt (Ital. rajgræs eller agerrævehale).

De mest anvendt tiltag har været sen såning, falsk såbed, minimal jordbearbejdning, pløjning, øget udsædsmængde og etablering af vårsæd i stedet for vinterhvede.

I flere af tilfældene er det lykkes at kombinere falsk såbed med sen pløjefri etablering med et godt resultat, fordi man ved at undlade pløjning ikke får rodet nye frø frem.


Direkte såning og vårsæd er effektivt
Et eksempel er fra det sønderjyske, hvor en stor bestand af agerrævehale er forsøgt bekæmpet med tre forskellige strategier.

Her ses resultater af forskellige IPM-strategier på en mark i det sønderjyske med stor bestand af agerrævehale (kilde Plantekongres 2024 – session 19) Her er vist dels antallet af ukrudtsplanter efterår og sommer samt udbyttet. Landmandens strategi var uberørt stub 8 uger – pløjning – sen såning med høj udsædsmængde, konsulentens strategi var Uberørt stub 3 uger – falsk såbed – sen direkte såning med skiveskær – glyphosat lige før fremspiring og Seges’ strategi var Uberørt stub efterår – nedvisning forår – såning af vårbyg.

Her blev antallet af græsukrudt reduceret væsentlig ved at undlade pløjning og erstatte det med direkte såning.

Forsøget viste dog også, at det bedste tiltag har været at undlade såning af vintersæd og erstatte det med vårsæd.

Der er dog en meget stor udbytteforskel mellem vinterhvede i og vårbyg. Det skal også bemærkes, at udbyttet i det pløjede led er stærkt reduceret i forhold til det pløjefri led.

Billede her viser hvor meget græs, der er spiret frem efter såning i det pløjede led. Bemærk desuden, at der lige før såning i det upløjede led er væsentlig mindre græs spiret frem. Fotos er fra de to forskellige etableringsmetoder i IPM projektet (Kilde: Plantekongres 2024 – session 19)


Frøpuljemanagement er nøglen

Der blev ved sessionen præsenteret flere gode eksempler på, hvordan du ved omtanke og brug af flere IPM-værktøjer er i stand til at begrænse fremspiring af græsukrudt. Det er dog vigtigt at understrege, at et sundt sædskifte uden ensidig vintersædsdyrkning fortsat er nødvendigt, hvis du skal holde græsukrudt i ave i det pløjefri system. Vi har dog efterhånden gode erfaringer med hvordan, vi også kan anvende den pløjefri dyrkning som et vigtigt IPM tiltag.

Hvis du skal have succes, er det vigtigt at være opmærksom på hvor dine ukrudtsfrø befinder sig og om der er tale om en jordpulje eller om nyt frøkast. Følgende retningslinjer kan opstilles.

  • Græsfrø i jordpuljen i mange forskellige dybder: Her gælder at du kan få succes med falsk såbed og sen direkte såning.
  • Græsfrø i jordpuljen i de øverste få centimeter: Her kan en kombination af falsk såbed (helt øverlig harvning) kombineret med en sen omhyggelig pløjning bringe græsfrøene væk fra spiringsmuligheder. Marken dyrkes herefter kun med øverlig jordbearbejdning
  • Græsfrø stammer primært fra frøkast i dyrkningsåret: Her gælder det om at lade stubben urørt længst muligt – helst til foråret, hvorved de fleste frø vil gå tabt. En helt øverlig strigling kan gennemføres så nogle af frøene går i spiring, men ved for dyb bearbejdning bringer du for mange frø i spirehvile

Situation 1 vil være den typiske, hvis du gennem længere tid har praktiseret delvis pløjefri dyrkning, eller du gennem længere tid har blandet jorden op ved dybere harvninger

Situation 2 vil være den typiske, hvis du har praktiseret pløjefri dyrkning med helt øverlig eller slet ingen bearbejdning

Situation 3 vil være den typiske, hvis du hidtil har haft godt styr på ukrudt, men der af en eller anden grund pludselig er sket en voldsom fremkomst af græsukrudt


Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.