Frederik V. Larsen har haft lucerne som bunddække, også kaldet living mulch, i to sæsoner nu. Lucernen er i bunden af marken i en årrække, mens man høster og sår en anden afgrøde samtidig.

Begejstringen er svær at skjule. Gevinsten er stor.

– Det er genialt. Det er det ultimative indenfor conservation agriculture, hvor man har levende rødder året rundt og holder jorden dækket, siger han.

Han etablerede lucerne første gang i efteråret 2022 som companion crop i vinterraps. Rapsen er nu høstet, der er taget et slæt af lucernen, og der sås hvede direkte i slutningen af september. Rapsen gav 3.500 ton pr. hektar, og lucernen gav tre ton tørstof pr. hektar. Således er der høstet to gange på samme mark.

I år har han øget arealet med lucerne og har sået det i bunden af en ny rapsmark. Det er meningen, at lucernen skal forblive dækafgrøde i en årrække.

Frederik V. Larsen er til daglig planteavlskonsulent hos Agrovi, men hjælper også med at drive fødehjemmet Barløsegaard på Fyn sammen med sin far Hans Frederik Larsen. De dyrker 250 hektar med raps, hvede, byg, frøgræs og af og til også hestebønner.

Tirsdag den 7. november inviterer de i samarbejde med FRDK og Agrovi indenfor til markdag, hvor man udover living mulch også kan se FRDKs fire special-efterafgrødeblandinger og sorts-forsøg i raps.

Ukrudtsbekæmpelse
Listen af fordele ved lucerne som bunddække i en anden salgsafgrøde er lang.

Først og fremmest virker det som ukrudtsbekæmpelse.

– Den konkurrerer rigtig godt imod ukrudtet, fortæller Frederik V. Larsen.

I år oplevede han blandt andet, at spildrapsen ikke rigtig blev til noget, fordi lucernen holdt det nede.

Èn ting er, at den konkurrerer mod ukrudtet, en anden er, at man, når man tager slet, fjerner ukrudtsfrø fra marken. For eksempel fjernes kamillefrø og tidselfrø, når der tages slæt.

– Lucerne har samme ukrudtssanerende effekt som slætgræs, siger han.

De rapsplanter, der var blevet til noget, blev da også klippet af, da lucernen blev skårlagt med et butterfly-sæt.

Leverer grøngødning
Lucernen, der er en kvælstoffikserende plante, er også en lille gødningsfabrik.

Den egenskab gør den til en velegnet companion crop, som producerer gødning til den afgrøde, den vokser sammen med, men vigtigst af alt producerer den en kvælstof rig biomasse i løbet af efteråret efter høst

Vil undgå vårsæd
Frederik V. Larsen håber også, at han i sidste ende kan erstatte alt vårbyg med tilsvarende vinterudgaver ved hjælp af living mulch.

– Det er en udfordring at dyrke vårsæd. Det giver et mindre udbytte, og du skal ud at køre i marken om foråret, hvor du potentielt kan lave skader, siger han.

Selvom han kan undgå vårafgrøder, så kommer han ikke udenom sædskifte. Derfor er der også i år forsøg med vinterbyg, vinterhavre og vinter durum-hvede.

– Jeg er ved at undersøge, hvilke afgrøder jeg kan have i stedet for vinterhvede, siger Frederik V. Larsen.