Lad mig fra starten slå fast: Pløjefri etablering af kartofler er ikke for alle.

Selv blandt kartoffelavlere er der mange forskellige praksis og nogle vil hævde, at de skam dyrker deres kartofler pløjefrit – både før og efter. Og hermed forstås pløjning i traditionel forstand med almindelig plov.

At man så måske dybdeharver, pløjer op med bedplov og sluttelig trækker stenstrenglæggeren gennem jorden, er en anden del af dyrkningspraksis.

Indrømmet, det er en hård omgang, men når jordknolde og sten skal undgås for at lave kvalitet, er det det system, som er mest udbredt i kartoffelavlen, når det gælder spise- og til dels læggekartofler.

Anderledes ser ud for største delen af avlen af fabrikskartofler, som har nærmest til at praktisere direkte lægning.

Jordbearbejdning med forfrugt og mellemafgrøder
Med risiko for at lyde bagklog så er mit budskab, at jordbearbejdning til kartofler ikke begynder i foråret. Dette kræver måske en nærmere forklaring og definition. For med jordbearbejdning hentyder jeg ikke til traditionelt stål, hvad enten det er som tand eller skær.

Den form for jordbearbejdning, som er mest vigtig, er den, der er sket omkring forfrugt og ikke mindst mellemafgrøder.

Jeg ved godt, at mange ynder at bruge ordet efterafgrøder, men jeg synes det er mere på plads at kalde dem mellemafgrøder. For det er de reelt, også når de etableres mellem to hovedafgrøder.

Hele sædskiftet har betydning og kartoffelmarken til etablering i år, er ligeglad med efterafgrøden, men mere påvirkelig af mellemafgrøden, som er etableret forud og senest i efteråret efter høst af forrige hovedafgrøden.

Det vil det være på sin plads for den mest hardcore, pløjefri etablering samtidig at grubbe jorden og sætte kammen op i sensommeren efter høst.

Det skal være i en kombination med såning af en multifunktionel mellemafgrøde. Det  vil sige en efterafgrøde, som både dækker jorden af mod vækst af uønsket ukrudt, og samtidig etablerer et rodnet som medvirker til at løsne jorden.

Håndtering af mellemafgrøderne
Udfordringen her og nu er håndtering af mellemafgrøderne. Nogle arter er gået til af vinterfrost, og andre steder gror den enårig rapgræs triveligt i bunden.

Der er også dem, som måske har valgt at diske mellemafgrøden allerede i efteråret, hvor man er bange for store og friske rodknolde efter olieræddike, som kan genere her i forårsarbejdet.

Der er mange individuelle hensyn at tage, og det er vigtigt, at de følges frem for ideologi (som til dels også er lovbestemt herhjemme i forhold til gældende jordbearbejdningsforbud).

Gylle
Hvor der tildeles organisk gødning, kan protomylase og gylle blandes, inden det udbringes. Igen skal grejet været tilpasset det forudgående arbejde.

Det vil sige, at hvor der står kamme fra efteråret, skal gyllevognen være af mindre størrelse og med smalle hjul der passer i rækkesaftand. Og nedfældning skal ske med rulleskær midt i hver række.

Jorden skal være tjenlig
På nogle lokaliteter skifter det lynhurtigt fra, at jorden ikke hurtig nok kan blive tjenlig til, at man nærmest skal undgå at røre den for at minimere udtørringen. Andre steder er det nødvendigt at kigge lidt på jordens struktur og arbejde lidt længere i dybden ved løsning og grubning.

Men igen kun hvis de rette forhold er til det. Det gør kun skade værre, hvis noget forceres.

Det spiller også ind med lokalitet og jordtype, for det er vigtigt, at jorden hurtigt varmer op før og efter lægning, så fremspiringen kan ske under de bedste vilkår uden øget risiko for angreb af blandt andet rodfiltsvamp.

Kamvolumen er ikke en fast størrelse
En kartoffelplante er fra naturen udstyret med relativ overfladisk rodsystem og evner bestemt ikke at bore sig i dybden. Så for naturligt at afsøge størst mulig jordvolume efter vand og næring, kræves de bedste forhold.

Således er det vigtig at arbejde hen mod en ensartet krummestruktur uden forstyrrende lag. Ligeledes skal der være en kontinuerlig overgang til underjorden.

For uanset at kartoflerne lægges i pløjefri jord, så kan det i sagens natur ikke undgås at forstyrre jorden en del i forbindelse med opsætning af kamme. Det kan altid diskuteres hvor stor kamvolumen skal være, og det optimale afhænger igen af produktionsgrenen, jordtemperaturer og ukrudtsstrategi.  

Gode råd til sikker pløjefri kartoffeletablering:

• Vurder behov for nedvisning med glyfosat i rester af mellemafgrøde
• Vurder om der eventuelt skal foretages afpudsning eller diskning af mellemafgrøderester
• Kig på jordprofil og tag stilling til, hvor dybt der skal jordbehandles forud for kartoffellægning. Alt fra overfladisk harvning, til dyb og decideret grubning eller jordløsning.
• Hvor jordbearbejdningen er minimal, har jordtemperaturen en tendens til at stige langsommere i foråret, og derfor skal læggematerialet være vital og absolut sund kvalitet
• Planlæg allerede nu mellemafgrøder forud for næste års kartofler i sædskiftet