Her er der sået hestebønner direkte i stub og snittet halm. Det giver stor biodiversitet, mindst udvaskning af kvælstof og optag af kulstof i jorden. En mekanisk bearbejdning for at bekæmpe ukrudt ødelægger disse effekter.

Midlet har 57 gange større pesticidbelastnings-indikator end Roundup Bio

Jagten på glyphosat er for længst gået ind, og alle i og uden for landbruget vil vide, hvorvidt der findes eller er alternativer på vej? Således også folketingsmedlem Carsten Valentin fra SF, der for ikke så længe siden rejste spørgsmålet overfor miljøminister Lea Wermelin. Med hjælp fra såvel Aarhus Universitet som Miljøstyrelsen afgav hun sine svar på flere spørgsmål 7. oktober 2019.

Det særdeles overraskende i svarene er, at aktivstoffet PelargonSyre hives frem som et delvist alternativ. Men hvordan kan det ske, når man ved opslag i Middeldatabasen kan se, at pesticidbelastnings-indikatoren ved normaldosering er 57 gange højere for PelargonSyre som er aktivstoffet i midlet TopGun Finalsan i forhold til brug af glyphosat eksempelvis i midlet Roundup Bio? Når dertil kommer, at PelargonSyre ifølge svarene ”ikke har langtidsvirkning og derfor skal bruges flere gange årligt for at have samme effekt”, som Miljøstyrelsen anfører i ministerens svar. Det er så bare endnu mere barokt at forestille sig dette aktivstof som et alternativ til glyphosat.

Data for pesticiders potentielle belastning

Det er Miljøstyrelsen, som har ansvaret for beregning af pesticidbelastnings-indikatoren, som er et udtryk for et givent middels ”potentielle samlede belastning af sundhed og miljø ud fra en række data vedrørende pesticidernes miljø-og sundhedsmæssige egenskaber. Sammen med behandlingshyppigheden viser pesticid-belastningsindikatoren pesticidernes belastning for hele landet,” forklares det. Altså er denne indikator et klart udtryk for et middels miljøpåvirkning – og så går det vel ikke an at bruge PelargonSyre som alternativ til glyphosat, når vi får 57 gange større negativ belastning? Det får mig til at tænke på historien om molboerne og storken. Molboerne kunne ikke forliges med, at hyrden skulle gå ind i marken. Løsningen på det problem var at bære ham ind i marken. Så kunne han jage storken væk, uden at hyrdens store fødder trådte kornet ned.

Alle landmænd har brug for glyphosat

I FRDK er vi helt på linje med miljøministeren, når hun i sit svar til Carsten Valentin fremfører, at ”der er ingen bedrifter, som er ”helt afhængige” af glyphosat”.

Årsagen er selvsagt, at der kan bruges alternativer i form af enten andre aktivstoffer eller mekanisk bekæmpelse. Men brugen af andre aktivstoffer, der i lighed med PelargonSyre har højere pesticidbelastnings-indikator end glyphosat, er vel ikke hensigtsmæssigt? Så er der den mekaniske bekæmpelse af ukrudt med harvning og pløjning. Den har en meget skadelig effekt på biodiversiteten i forhold til glyphosat, viser såvel dansk som international forskning. Jordbearbejdning giver også betydelig udvaskning af kvælstof – og kan ikke lade sig gøre, når der er krav om efterafgrøder med videre. Hertil kommer, at mekanisk bekæmpelse af ukrudt betyder brug af mange arbejdstimer, som kræver meget brændstof, slider på maskinerne og dermed er væsentlig dyrere at anvende end glyphosat.

Regnestykket for de to aktivstoffer

Den tilladte maksimale dosering af Roundup Bio ved sprøjtning mod kvikgræs i stub er 4,0 liter pr. hektar. Den behandling giver en samlet miljøbelastning på 0,26 B/ha. Hvis der i stedet bruges det PelargonSyre-holdige middel TopGun Finalsan, har det en faktor 0,091 B/ha. Med en tilladt dosering på 166 liter pr. hektar betyder det en samlet belastning på 15.06 B/ha svarende til 57 gange mere end brug af Roundup Bio. I pløjefri dyrkning vil vi ikke bruge midler med så stor påvirkning af miljøet. Jordens organismer er de gratis hjælpere, der sikrer en sund og dyrkningssikker jord. Tænk bare på, hvordan regnorme, løbebiller og edderkopper med mange flere nyttedyr bliver påvirket af en kæmpe dosis PelargonSyre flere gange årligt. Vores forslag er derfor at tænke sig grundigt om og vurdere, hvordan vi med omtanke kan bruge midler med glyphosat i fremtiden – indtil der fremkommer alternativer med mindre miljøbelastning.