Olieræddiker og ukrudt driller i strip-till system til roer

Christian Wibholm, der nu har kørt med strip-till såning af roer og spinat i to år, oplever, at systemet giver problemer med olieræddike og ukrudt.
Stripcat Christian Wibholm
Sukkerroeavler Christian Wibholm går over til striptill-bearbejdning af jorden før roer. Her ses han tilbage i efteråret 2021, hvor han testede maskinen første gang.

Planteavler Christian Wibholm, Falster, har dyrket sin jord efter principperne i conservation agriculture i to år og er stor tilhænger af at bearbejde jorden så lidt som muligt.

Han dyrker dog roer, som rigtig gerne vil have noget bearbejdet jord at vokse i.

Derfor faldt han for strip-till systemet, hvor man godt nok bearbejder jorden, men kun i en stribe, mens resten af jorden er fuldstændig uberørt.

Derfor har han kørt med en Strip-Cat maskine, der har lavet rillerne, og derefter har han, ved hjælp af GPS, sået i de riller.


Ukrudtet driller
Teorien er, at de ukrudtsfrø, der er på det uberørte areal i marken, dør, enten på grund af vejr og vind eller fordi de bliver ædt af mus og insekter, eller er blevet bortsprøjtet i foregående afgrøde.

Men der er langt fra rent mellem rækkerne hos Christian Wibholm.

– Melderne har været enormt hidsige i år, så dem er der mange af, fortæller han.

Olieræddike fra efterafgrøderne kan også drille. Også selvom efterafgrøden er nedvisnet med glyphosat, kan nogle af olieræddikerne overleve.


Tror fortsat på systemet
Trods udfordringerne med ukrudt tror Christian Wibholm stadig på strip-till-systemet.

– Jeg er slet ikke færdig med systemet. Jeg vil eksperimentere med, hvilke midler jeg kan bruge i min rækkesprøjte. Man kan ikke køre med en radrenser, dels fordi der er for meget plant materiale tilbage mellem rækkerne, men også fordi det ødelægger princippet om urørt jord mellem rækkerne, siger han.

Han pusler lidt med en idé om at bygge rækkesprøjte på roesåmaskinen, så han kan lægge jordmidler ud samtidig med såningen.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.