I 2016 begyndte Rasmus Mikkelsen på en rejse. Han stod overfor at overtage sine forældre økologiske mælkeproduktion, men han ville hellere noget andet.

– Det var ikke dét, jeg brændte for, så hvis jeg skulle overtage, skulle der ske noget andet, fortæller den unge landmand.

Han havde rejst i udlandet, og her havde han oplevet både reduceret jordbehandling og opdræt af kødkvæg. Det, synes han, er spændende, så malkekøerne er nu sat ud, og ploven og det røde øko-mærke er en saga blot.

Fordele ved det pløjefri system
Det er sandflugt også. Når det stormer, er der i dag kun sandflugt hos naboerne, mens jorden, en meget let sandjord, bliver liggende hos Rasmus Mikkelsen.

Ingen sandflugt er bare en af de mange fordele, han oplever, efter han har lagt produktionen om.

– Vi har en øget farbarhed og en bedre vandholdningsevne, og vi sparer både diesel og tid. I dag kan jeg harve 4 hektar i timen mod 1,7 hektar før, da vi pløjede, fortæller han.

Men det er meget at lære, når man sådan skifter både produktion og dyrkningssystem.

– Lige nu lærer vi hele tiden, siger den unge landmand.

Holder udbytterne
Rasmus Mikkelsen har ikke oplevet, at udbytterne er faldet, siden han lagde om. Han vurderer faktisk, at udbytterne kan være steget en smule.

– Vi avler det samme, hvis ikke lidt mere, fortæller han.

I år gav raps 3,5 ton, vårbyg gav mellem 6,5 og 7,5 ton og hvede gav 8,5 ton.

Jorden skal forbedres
Jordtypen bliver betegnet som sandkassesand, og Rasmus Mikkelsen arbejder på at få opbygget humusindholdet og jordens sundhed.

Blandt andet ved at så forskellige efterafgrøder med mange arter og gennem et varieret sædskifte med græs, majs, raps og hvede på ejendommens 200 hektar.

Rasmus er også begyndt at lege en smule med direkte såning.