FRDK-medlem: Mælkeproducent går all in på det pløjefri system

Efter et par års tilløb har Frederik og Kjeld Villadsen, Gl. Overgaard i Bislev ved Nibe, solgt ploven og går 100 procent over til pløjefri dyrkning. Formålet er at undgå sandflugt, spare tid og få en sundere jord.
220330_Frederik_Villadsen
Frederik Villadsen, Gl. Overgaard i Bislev, er fra i år gået all in på det pløjefri dyrkningssystem. Ploven er solgt, og en ny Horsch Terrano 5.3 GX harve er sat i arbejde.

En del af kvægejendommen Gl. Overgaards jorder ligger ud til Halkær Bredning i Limfjorden, og gårdejer Kjeld Villadsen og sønnen Frederik Villadsen kan skrive under på, at blæsten går frisk over Limfjordens vande.

Det er ofte gået ud over majsen til deres 250 køer.

– Vi døjede utroligt meget med sandflugt på vores lette JB1-JB3 jorder, og majsen tåler ikke sandflugt. Hvis de bliver slebet af sandet, når de har en 2-3 blade, så mister vi hurtigt 1.000 – 2.000 foderenheder pr. hektar, siger Kjeld Villadsen, der er 4. generation på ejendommen.

Der er 300 hektar på bedriften med græs, majs, vårbyg og rug.  

På grund af de store problemer med sandflugt forsøgte de sig med pløjefri dyrkning tilbage i 2019.

– Det hjælp med det samme, fortæller Kjeld Villadsen.

PløjefriTjek sagde god for omlægning

Tidligere i år havde far og søn besøg af Pløjefri Rådgiver Brian Bastrup Søndergaard, Velas, der er specialist i grovfoder og pløjefri dyrkning.

Sammen gennemgik de bedriften og tog jordspyddet med rundt i marken. Det viste, at ejendommen er godt velegnet til det pløjefri system.

– Der var en fin jordstruktur, jordspyddet gik nemt i, og jorden lugtede frisk, som den skal, så vi fik et »go« til at gå i gang, fortæller Kjeld Villadsen.

For at prøve systemet af investerede de for et par år siden i en billigere dybdeharve og beholdt ploven. Men i år blev både plov og harve solgt, og en ny 5-meters Horsch Terrano 5.3 GX harve er sat i gang på Gl. Overgaard.

– Nu kaster vi os ud i det, siger Frederik Villadsen, der læser til agrarøkonom på Nordjyllands Landbrugsskole og måske 5. generation på fødehjemmet i Bislev.

Fjerner stressfaktor

Han ser gode muligheder i det pløjefri dyrkningssystem. Især i forhold til den rationalitet der ligger i at spare arbejdsgange i marken, og hvad der følger med af besparelser på lønudgifter og diesel.

– Vi skal jo have det størst mulige økonomiske afkast, siger han.

Tidligere, da de pløjede 225 hektar om året, brugte de 1 time pr. hektar på jordbearbejdning. I dag kan de harve 3-4 hektar i timen. Det er op til 75 procent tidsbesparelse. Der skal dog også lægges et tidsforbrug til nedvisning til.

– Det er vigtigt for os at spare tid, for det er enormt svært at finde arbejdskraft. Det fjerner en stor stressfaktor, fortæller Kjeld Villadsen.

Ændringer i sædskiftet

Men besparelserne ved ikke at pløje kommer til at kræve mere af sædskiftet, og alle afgrøder skal fremover med rundt på alle markerne for at undgå et højt ukrudtstryk.

Det betyder for eksempel, at der skal være slætgræs på nogle høje, lette arealer, hvor den normale græsblanding skal erstattes af en med en højere andel af tørkeresistente sorter, for eksempel strandsvingel.

– Det giver os et kortere vindue, hvor vi kan tage slæt med en høj kvalitet, siger Frederik Villadsen.

Han håber, at det pløjefri system kan være med til at holde på fugten på de lette jorder.

– Vi vil gerne holde på fugten om foråret, hvor vi etablerer mange af vores afgrøder, fortæller han.

Tendens til stigende udbytterkk

Efter af have afprøvet systemet i et par år, ser det ud til, at det pløjefri dyrkningssystem har en positiv effekt på udbytterne.

– Vi har i hvert fald ikke tabt udbytter, og jeg vil sige, at der er en stigende tendens, siger Kjeld Villadsen.

Lader jorden arbejde for sig

Han ser frem til at få fuld effekt at de jordforbedrende egenskaber, de pløjefri dyrkningssystemer har. Blandt andet flere nyttige svampe og mikroorganismer, der er med til at skabe en sund jord.

– Vi skulle jo gerne se et mindre kemiforbrug, blandt andet til svampesygdomme i majs, og en mindre næringsstofudvaskning siger han.

Hele klima-, miljø- og biodiversitetsdelen af det pløjefri dyrkningssystem er en sidegevinst, vurderer Frederik Villadsen.

– Vi skal efterlade jorden mere frugtbar til næste generation, og det her er et skridt på vejen, og måske er vi, med det skridt vi nu har taget, på forkant i forhold til klima-, miljø- og naturkrav, der måtte komme, siger han.

Den nye harve klarer 3-4 hektar i timen. Tidligere brugte Frederik og Kjeld Villadsen en time på at pløje bare én hektar. Tidsbesparelsen er en af de væsentligste årsager til, at ploven er droppet
De planterester, der ligger tilbage i jorden, når der ikke pløjes, er med til at forhindre sandflugt på de lette jorder, der er udsat for blæsten fra Limfjorden, der ses her i baggrunden.
Det er maskinstationen, der sår på Gl. Overgaard. Her er det Rasmus Hummeluhr, Hummeluhr Planteavl i Suldrup, der sår vårbyg sammen med 150 kilo gødning pr. hektar.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.