Undertegnede var en af de første der bestilte FRDK Kvælstoffabrikken. Hovedårsagen var Putins invasion af Ukraine i februar 2022. Her steg gasprisen fra et historisk højt niveau til et astronomisk niveau. Så formålet med at købe Kvælstoffabrikken var at mindske behovet for indkøbt handelsgødning her til forår 2023, og   dermed spare penge på gødningskontoen.

Målet var, at hvis efterafgrøden kunne producere og opsamle cirka 100 kilo kvælsotf pr. hektar, ville det være en succes.

Det ville give en forventet markeffekt på 50 kilo pr. hektar år 1. og på sigt vil de sidste 50 kilo indgå i jordpuljen.

115 kilo optaget i november
Frøene er ikke gratis, men det giver en helt naturlig motivation til at etablere efterafgøderne med omhu. Efterafgøderne blev etableret af to omgange. Den 16. august og igen den 18. august, da den 17. blev taget ud til at så raps.

Helt som forventet var de efterafgrøder, der blev sået den 16. august foran dem, der blev sået den 18. Det ekstremt gode vejr omkring 20. november gjorde dog, at de efterafgrøder, der var sået den 18. til sidst hentede de først såede.

En lille del, cirka 1,5 hektar, blev etableret direkte med en skiveskærsmaskine. Det var ikke en succes. Jorden var meget tør i overfladen, og der var også påvirkning af ALS-kemi.

Selv da regnen kom sidst i august, blev den direkte såede del af marken aldrig rigtig god. Den øvrige del blev harvet op i cirka 6 til 8 centimeter og sået umiddelbart efter. Det gav en ret sikker etablering, men kostede omvendt også tid.

Sparer kvælstof
N-optaget er via biomasse anslået til omkring 115 kilo kvælstof pr. hektar i november måned.

Vi kan sagtens matche det lovpligtige krav på 50 kilo N pr. hektar i eftervirkning. Og vi skal huske, at dette er førsteårs-virkning alene.

Strategien for vårbyggen foråret 2023 er at placere  70 kilo N pr. hektar i form af en NPK-gødning, og derefter vil jeg bruge Yaras N-tester til at fine-tune behovet. 

Ulempen er at N-testeren ikke kan se, hvor meget kvælstof jorden stiller til rådighed på sigt. N-testeren giver, trods det korte anvendelses-vindue i vårbyg, alligevel en indikation af, om marken i underskud.  

Kvælstoffabrikken gav 600 kroner pr. hektar
Med en aktuel kvælstofpris (21. marts) på 10,5 kroner pr. kilo N, har efterafgrøderne givet en værdi på cirka 600 kroner pr. hektar. Da jeg tog beslutning, lå N-prisen på cirka 20 kroner pr. kilo N. Med den høje N-pris ville frøet og etablering næsten være betalt. 

Et skridt mod en større selvforsyningsgrad
På sigt er det håbet, at der bliver åbnet op for at loftet på 25 procent kvælstoffikserende arter ophæves. Fra de frivillige blandinger ved vi jo, at øget kvælstof-fiksering tilbageholdes af honningurt og olieræddike. Her er lovgivningen hæmmet af et forsigtighedsprincip, der hindrer udviklingen i øget selvforsyningsgrad. 

Det er ren win-win, da kraftigere efterafgøderne mindsker behovet for mekanisk jordbehandling. Dertil kommer også en større biodiversitet i marken.

Jeg ser kvælstoffikserende efterafgrøder som en grundsten til at bevæge sig et skridt imod en større selvforsyningsgrad

Fremover er det planen at så efterafgøderne med en harve påmonteret så- udstyr. Det er bare vigtigt. at der ikke mistes gode dage efter høst.

Køb Kvælstoffabrikken her

Fakta om effekten af Kvælstoffabrikken

• N-fikseringen udvaskes ikke, men opsamles
• Eftervirkning har i forsøg svinget fra 10-80 kg N/ha
• Kløver opformerer mykorrhizasvampen
• FRDK har den rigtige blanding
• N-fikserende efterafgrøder styrker væksten af olieræddike og honningurt
• Kombination af vikke og kløver øger diversitet for markvildt og øger ukrudts-konkurrencen