Artikelforfatter

Høje udbytter og lavere omkostninger ved CA

I GRObund-forsøget viser CA lige så høje udbytter som pløjede og harvede arealer. Men omkostningerne til maskiner, brændstof og arbejdstid er mindre.
GRObund-forsøgene viste i 2022, at CA gav samme udbytte som pløjede og harvede parceller. Her ses en af forsøgsmarkerne, der ligger ved Slagelse.: I baggrunden ses forsøgsarealet med hestebønner fra 2021.

I GRObund-forsøget var der i 2022 samme, høje udbytter ved de tre dyrkningsmetoder pløjning, pløjefri dyrkning og conservation agriculture (CA).

Men omkostningerne var lavest i CA-parcellerne. Faktisk hele 20 procent mindre.

Der blev i alle parceller høstet en flot vinterhvede med udbytter, der lå mellem 95 og 120 hektokilo kerne pr. hektar i de tre forsøg.

Udbytterne var meget jævnbyrdige på tværs af dyrkningssystemerne, og den største udbytteforskel lå indenfor 5 procent.  

I første projektår var udbytteniveauet også meget ens mellem de tre forsøg. Her var udbyttet i hestebønner i pløjede parceller gennemsnitligt på 42,5 hektokilo pr. ha, 0,5 hektokilo mere ved reduceret jordbearbejdning og 1,1 hektokilo mindre ved CA.


Ensartet sygdomstryk
Sygdomstrykket var i 2022 ens og meget lavt, mens der i to forsøg var behov for bekæmpelse af agersnegle i CA-parcellerne. I et forsøg var der desuden behov for opfølgende græsukrudtsbekæmpelse med Atlantis.

Ukrudtstrykket før høst var generelt lavt, men dog højest i CA-led, selvom direkte såning skulle stimulere spiringen mindre, når jorden holdes uforstyrret.

Plantetallet er cirka 10 procent højere i de pløjede led, men det har dog ikke givet udbytteforskel mellem dyrkningssystemerne.


CA viser langt lavere omkostninger
Den store økonomiske fordel ved pløjefri dyrkning afspejler sig i maskinomkostningerne og i tidsforbruget, som er betydeligt lavere ved både reduceret jordbearbejdning og CA. I CA-parcellerne er der en besparelse på mellem 13 og 21 procent i forhold til de andre parceller.

Dertil kommer fordele såsom bedre jordstruktur og liv i marken, som der måles på fremover i projektet. Læs mere om resultaterne på projekthjemmesiden

Gennemsnit af alle tre GRObundforsøg i 2022

VinterhvedePlantetal, forår
Planter/m2
2-kimbladet ukrudt, Planter/m2Græsukrudt, Planter/m2Udbytte, hkg kerne/haRel. maskin-omkostninger i %Rel. brændstofforbrug i %Rel. tidsforbrug i %
Pløjning27132108,4100100100
Reduceret jordbearbejdning24263107,7908779
CA24098108,7877879

LÆS MERE OM RESULTATERNE PÅ PROJEKTHJEMMESIDEN


Reduceret jordbearbejdning på prøve

Projektet GRObund vejer og måler de reducerede dyrkningssystemer op mod det pløjede system.

I foråret 2021 startede Syngenta og SEGES et projekt, GRObund, med tre storparcelforsøg med afprøvning af dyrkningssystemerne pløjning, reduceret jordbearbejdning og conservation agriculture (CA) på forskellige lokaliteter i Nordjylland, ved Slagelse og ved Holstebro.

Afgrøden i 2021 var hestebønner, og forsøgene blev placeret på lokaliteter som forinden blev dyrket med reduceret jordbearbejdning. Formålet er at undersøge, hvordan systemerne performer, såvel økonomisk, som målt på både jordfrugtbarhed, miljø og klima.

Landmandsværterne registrerer alle behandlinger og søger at optimere alle dyrkningssystemerne. Det vil sige, at der behandles efter behov og laves såarbejde, når føret er optimalt for henholdsvis pløjning, reduceret jordbearbejdning og CA.


Fokus på diversitet og kvælstoffiksering
Efter høst i 2022 er der etableret efterafgrøder. I de pløjede parceller er der udsået lovpligtig efterafgrøde af olieræddike og honningurt, mens der i led med reduceret jordbearbejdning og CA er udsået en blanding med olieræddike, honningurt, vikke og blodkløver med fokus på diversitet og kvælstoffiksering.

Den følgende gødningsanvendelse til vårbyg skal i disse led korrigeres for en yderligere kvælstofeftervirkning.

Det bliver rigtig spændende at følge forsøgene og de mange jordmålinger, som skal foretages i år. Målinger af jordmodstanden ned gennem profilen i det første år viste for eksempel forskelle i overjorden, og så er det jo rigtig spændende at se, om der over tid kan måles forskelle på kompaktheden af underjorden.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.