Efterafgrøder skal give besparelse på 1.500 kroner pr. hektar

CA-landmand med regenerative tanker vil spare på gødningen ved at bruge efterafgrøder. Kom til efterafgrødedemo hos ham den 6. november.
Niels B. Hansen
Niels B. Hansen ser sine efterafgrøder som et aktiv, der kan give besparelser på gødning. Her ses han i en strip-tillet rapsmark.

Når det bliver forår, tager CA-landmand Niels B. Hansen Brix-målinger af sin vårsæd. Han vil vurdere, hvor meget gødning, det har brug for.

Forhåbentlig er det ikke ret meget, for forud for vårsæden er der her efter høst sået to forskellige efterafgrødeblandinger.

Begge med kvælstoffikserende arter og andre arter, der tilsammen skal lave både jordforbedring og samle en række næringsstoffer, blandt andet fosfor, kalium med videre.

Derfor har han sparet gødningen væk.

– Jeg håber, at jeg slet ikke skal bruge gødning her til foråret, så jeg kan spare 1.500 kroner pr. hektar til handelsgødning, siger Niels B. Hansen.

Mandag den 6. november inviterer FRDK i samarbejde med Niels Hansen til efterafgrøde-demo kl. 12.30 på Karisevej 119, 4690 Haslev.


En god forretning
Han driver i alt 300 hektar ved Haslev på Sjælland og har i år efterafgrøder på 90 hektar. 40 hektar er tilsået med FRDKs blanding Carbon Farm, der er udviklet igennem Carbon Farm-projektet. Et projekt FRDK er en del af.

De sidste 50 hektar er tilsået med Kvælstoffabrikken, der er godkendt som lovpligtig efterafgrøde med 25 procent kvælstoffikserende arter.

Kvælstoffabrikken koster mellem 600 og 700 kroner pr. hektar, men det er en god investering, mener han.

– Hvis jeg kan spare 1.500 kroner pr. hektar på gødning, er det en god forretning, siger han.

Efterafgrøderne blev sået fra den 10. til 17. august i stubben med en Horizon-såmaskine.


Ingen ukrudtsbekæmpelse inden såning
Marken er fuldstændig uberørt. Der blev sået direkte, og der er ikke nedvisnet med glyphosat inden såning.

– Jeg arbejder ud fra den regenerative tanke, hvor vi bruger så lidt kemi som overhovedet muligt, og det bliver spændende at se, hvor gode de er til at konkurrere mod ukrudtet. Jeg vil gerne undgå kemi, hvor jeg kan, og jeg synes, det er for meget at sprøjte både nu og igen til foråret, siger Niels Hansen.

En anden del af det regenerative system er genopbygning af jordens liv. Det er efterafgrøderne med til, men Niels Hansen tilfører desuden mikroorganismer til jorden med kompost og kompost-te.

Han har lavet en såkaldt Johnson Su-kompost, som han lavet et ekstrakt ud af. Det bliver placeret ved frøet under såning, og Niels Hansen arbejder på en maskine, der også kan sprede det ud på jord og blade, når planterne er spiret frem.



Efterafgrødedemo

Mandag den 6. november inviterer FRDK i samarbejde med Niels Hansen til efterafgrøde-demo.
Vi starter på Karisevej 119, 4690 Haslev, hvor vi ser de fire forskellige efterafgrødeblandinger og strip-tillet raps.
Derefter tager vi til Egedevej 183. Her er der oplæg omkring efterafgrøderne, og Niels B. Hansen fortæller om sin bedrift. Der er også mulighed for at se en ældre radrenser, der er bygget om til strip-till.
DLF og FRDK er vært ved en forfriskning

Gammel radrenser får nyt liv som moderne strip-till maskine

En landmand på Sjælland har transformeret en ældre radrenser til moderne strip-till maskine.

Man tager en gammel radrenser og nogle gamle harvetænder fra laden. Så bygger man lidt på den hvert år sammen med en nabo, og så har man en maskine, der kan strip-tille før raps.

– Den har ikke kostet meget mere end skrotprisen og en hel masse tid, siger Niels Hansen, der har været heldig at være med i projektet sammen med manden bag, Henrik Juul Jensen, Haslev.

Niels Hansen kalder den ombyggede radrenser for en rigtig Storm P-maskine.

Maskinen er 6 meter lang, og der er 50 centimeter mellem tænderne. Den går maksimalt 20 centimeter i jorden, når den løsner i striberne.

Derefter sås der, og det er nemt at ramme striberne, fortæller Niels Hansen. For det første har han GPS-styring på traktoren, og desuden trækker såmaskinen selv hen i sårillerne, hvor jorden er løsnet.


Direkte såning af raps er ikke godt nok
Niels Hansen driver 300 hektar efter CA-principperne og sår direkte med en Horizon såmaskine. Dog har han høstet dårlige erfaringer med direkte såning af raps.

– Jorden skal løsnes før raps. Direkte såning er simpelthen ikke godt nok, siger han.

Han fik syn for sagen et år, hvor han både havde strip-tillet og sået direkte.

– De direkte såede raps stod simpelthen stille, siger han.

Radrenser til strip-till
Det behøver ikke være dyrt at komme i gang med strip-till. Niels B. Hansen og hans nabo bruger en ombygget radrenser, der ikke har kostet meget mere end skrotprisen og en masse arbejdstimer.
Niels Hansen viser sine strip-tillede raps frem til demodagen.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.