Artikelforfatter

Prisfald i ShopFRDK

Shop FRDK er nu åben for salg af alle varer, og der er stort set lavere priser på alle blandinger og enkeltarter i år.
FRDK forhandler to olieræddike-sorter, som er opformeret i Danmark. Det er sorterne Arena og Bille.

Udnyt dine rettigheder som medlem af FRDK til at købe kvalitetsfrø til dine efterafgrøder i ShopFRDK. Vi har nu friske priser på både blandinger og enkeltarter. Det glædelige er, at der næsten overalt er lavere priser end sidste år.

FRDK s egne Sund Jord-blandinger har vi haft i Shoppen hele vinteren, og prisen blev justeret efter jul, og derfor er der ingen ændringer her.  


Fri fragt i ShopFRDK
Med til prisen hører også, at ShopFRDK tilbyder fri fragt ved køb for over 5.000 kroner. Husk at tage det med i beregningen, når du sammenligner med prisen hos andre leverandører.

Tænk også på, at overskuddet fra salget i ShopFRDK ikke ryger i private lommer, men kommer tilbage til din egen forening. På den måde støtter du din egen forening i at udvikle på pløjefri dyrkning og valg af efterafgrøder med mere. Den viden kommer også dig til gavn.

Billigere blandinger kan bestå af andre og billigere arter og sorter, men hos os, via vores leverandør DLF, er du sikret frø af topkvalitet og største renhed.

For eksempel har vi to dansk-producerede olieræddikkesorter; Arena og Bille. De er dyrket og opformeret i Danmark, og det gør dem særdeles velegnede til det danske klima og andre forhold.

Det er ikke sikkert, at kvaliteten er nær så høj, hvis man køber de allerbilligste frø.


Levering i big bags
De dansk-producerede olieræddikesorter Arena og Bille og blandingerne DLF 90/10, DLF 75/25 og DLF Radis 80/10/10 kan fås i big bags (BB) a 750 kilo stykket. Det samme gælder FRDKs egne blandinger: Kvælstoffabrikken og Carbon Farm.

Ønsker du levering i BB, skal der bestilles senest 1/6, og der leveres primo juli.

Alle øvrige sorter og arter og blandinger sælges i pakninger, der overholder dansk arbejdsmiljø lovgivning med pakningsstørrelser på maksimalt 15 kilo. Nogle er kun på 10 kilo.

Angående levering af varer, der skal bruges her i maj for eksempel til majs, leveres selvfølgelig snarest muligt.


  • Frø bestilt før 11/6 leveres primo juli
  • Frø bestilt fra 11/6 til 1/7 leveres ultimo juli.
  • Frø bestilt efter 1/7 leveres løbende fra ultimo juli og derefter dag til dag.


Omsorg til en presset jord
Efterafgrøder forbedrer jordstrukturen og fremkommeligheden i vanskelige forår som netop i år. Det har jeg fået flere historier om. Marker, hvor efterafgrøderne har ligget urørt til opharvning til såning har været meget nemmere at komme på end andre uden efterafgrøder.

Det våde vejr, vi har haft helt siden september, gør, at mange marker sikkert kan have gavn af at blive tænkt ekstra på ved at vælge en blanding, der kan løsne en pakket jord. Shop FRDKs Sund Jord-løsning-blandinger indeholdende blandt andet lupin er rigtig gode til netop dette.

Man kan også vælge at tilsætte blå lupin Azura til andre frivillige blandinger. 

Bitter blå lupin har gode egenskaber for jorden og bestøverne – og smuk er den også.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.