Selvom såningen af vårsæd desværre langt fra er afsluttet, er der nu snart mulighed for at tænke på at købe frø til efterafgrøder til såning omkring høst.
De nye priser er lige på trapperne, og senest i løbet af dagen 2. maj bliver de lagt på shoppens hjemmeside. De foreløbige vurderinger af priserne er glædelige, da de enten er uændrede eller lavere end sidste år. Endda noget lavere for enkelte arter og blandinger.
Varer på lager
I modsætning til tidligere år, kan vi nu, i samarbejde med vores leverandør DLF, have frø på lager til løbende levering, da det er lykkedes at få tilpasset produktionen. Det er en klar forbedring i forhold til tidligere.
Derfor kan frøene leveres løbende, som praktikken tillader, og flere har allerede fået leveret deres køb, ofte fordi de har kunnet leveres sammen med andet. Så er de klar, når der ønskes sået.
Husk at varer, der ønskes sået nu her i foråret, stadig kan leveres dag-dag.
Efterafgrøder i majs
Husk, at shoppen også har to blandinger med græs og en med græs tilsat cikorie.
Blandingen efterafgrøde-græs til korn er langsomt voksende, så den ikke konkurrerer med kornet. En sådan blanding kan være aktuelt at iså sammen med vårbyg nu, hvor konsekvensen af den sene såning gør det svært at etablere noget tidligt nok omkring høst.
Blandingen efterafgrødegræs hurtigt-voksende til majs er velegnet til såning i majs sammen med en eventuel radrensning. Blandingen kan normalt nå at etablere sig, inden majsen lukker rækkerne.
Blandingen med rajgræs og cikorie har vist bedre egenskaber, hvad angår opsamling af kvælstof under majs, da cikorie har meget dybtgående rødder.
Nævnte blandinger er alle på lager til omgående levering.
HUSK!
Køb af frø i shoppen støtter din egen forening til opbygning af viden om vores dyrkningssystem og efterafgrøder
Overskud fra salget går tilbage til jeres egen forening og ikke i nogens private lommer.