CA er ikke alene møntet på at mindske klima- og miljøbelastningen. Det er også et godt bud på et robust dyrkningssystem, som giver en sund jord og en god produktionsøkonomi.

Men der er mange gode grunde til, at vi fortsat skal have fokus på at undersøge, hvordan et CA-system kan være med til at løse nogle af fremtidens klima- og miljømæssige udfordringer.

Det indeholder nemlig mange kvaliteter, der er til gavn for miljø og klima.

Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet mener dog ikke, det er muligt at opnå væsentlige klima- og miljømæssige fordele ved CA.

Det er FRDK naturligvis ikke enig i.

Og vi undrer os over, at Jørgen E. Olsen synes at gå mod sit eget universitet som i Vidensyntesen om Conservation Agriculture peger på, at CA som samlet system faktisk er i stand til at lagre kulstof og begrænse kvælstofudledningen foruden at være fremmende for biodiversiteten.

Resten af verden kigger på carbon farming
Vi undres også over, at det åbenbart er noget unikt for Danmark, at man ikke er rede til at inddrage CA som et virkemiddel i såvel klima- som miljødebatten. På EU-plan arbejder politikere og embedsfolk med at udvikle Carbon Farming, som netop går ud på, at man via dyrkningssystemet vil lagre kulstof i jorden.

Reduceret jordbearbejdning nævnes således sammen med anvendelse af efterafgrøder som et muligt kulstofbindende tiltag i en meddelelse fra EU-kommissionen til Europa-Parlamentet.

Ifølge Miljøstyrelsen indeholder landbrugsjorden i Danmark over 4 millioner ton kulstof. Det svarer cirka til 1,5 milliard ton C02-ækvivaltener.

Danmark skal reducere CO2-udledningen med 23 millioner ton CO2-ækvivalenter, men jorden indeholder i forvejen altså allerede mere end 55 gange så mange ton.

Det siger derfor sig selv, at små ændringer i op- eller nedadgående kulstof indhold vil have enorm indflydelse.

CA virker på nogle lokationer
Jørgen E. Olesen er en anerkendt og dygtig forsker inden for sit felt. Han fremviser grundige analyser af en lang række forsøg, hvor det som gennemsnit ikke kunne dokumenteres, at CA lagrer kulstof i jorden eller nedsætter kvælstofudledningen.

Vi har ingen basis for at drage dette i tvivl. Vi mener dog, at vi ikke kommer længere i udviklingen ved at se på gennemsnit.

I al forædling og videreudvikling er det variationen, der er interessant. Hvorfor er det lykkedes at lagre kulstof i nogle forsøg og hvorfor ikke i andre? Lad os finde ud af, hvad der skal til for, at det lykkes.

Tænk på, hvordan man via selektion af de bedste køer har fået en stor avlsfremgang med hensyn til mælkeydelse. Havde man her gået ud fra gennemsnitskoen, var vi ikke kommet længere.

Virker her og nu
Jørgen E. Olsen betvivler som sådan ikke, at kulstof kan lagres i jorden, men han pointerer, at der efter en årrække sker en mætning af jorden med kulstof. Dette er dels bekræftet i langvarige forsøg med nedmuldning af halm og efterafgrøder.

Disse forsøg er dog ikke gennemført, hvor der er anvendt et integreret CA-system.

Der er dog en del jorder i Danmark som for nærværende har et så lavt indhold af kulstof, at det dels er kritisk for dyrknings-sikkerheden, men at det også her må være muligt at lagre kulstof de næste mange år. Hvorfor ikke bruge dette simple virkemiddel her og nu?

Mindre lattergas
En ting er kulstof og CO2 i forbindelse med klimaet. En helt andet ting er lattergas. Nedpløjning af efterafgrøder om efteråret giver stor risiko for udledning af lattergas.

I et CA-system forbliver efterafgrøderne på jordoverfladen, hvor der ikke er samme risiko for delvis iltfrie forhold og dermed mindre risiko for dannelse af lattergas.

At det forholder sig således, blev blandt andet delvis bekræftet på dette års Plantekongres, hvor det også blev vist, at jorder med dårlig infiltrationsevne og afdræning kan danne hotspots for lattergas.

Det taler for, at CA kan være et godt middel mod dannelse af lattergas.

Direkte såning må reducere kvælstofudvaskningen
Det har længe været diskuteret om direkte såning har effekt på kvælstofudvaskningen. Der er gennem tiderne gennemført en del forsøg og undersøgelser, som viser modstridende resultater. I regi af SEGES er der senest offentliggjort en undersøgelse fra praktiske landbrug, hvor der skete en sammenligning mellem pløjede, harvede og direkte såede marker. Her blev der fundet, at der var 10 kilo mindre kvælstofudvaskning fra marker med direkte såning.

Århus Universitet har for nylig publiceret resultater af en undersøgelse, hvor de har undersøgt effekten af makroporeafstrømningen af nitratkvælstof fra pløjede og direkte såede forsøg. Her blev det fundet, at udvaskningen fra de direkte såede led var mindre end fra de pløjede.

Det er almindelig anerkendt, at direkte såning giver mindre jorderosion. Det vil betyde, at der ikke ledes jordpartikler til vandløb, som hermed kan blive forurenet med kvælstof.

Når marken ikke bearbejdes intensivt, stoppes den jordbearbejdningserosion, der flytter frugtbarjord til lavninger. Sådanne områder kan virker som hotspots for kvælstofudvaskning, da jordens indhold af kvælstof vil være meget højere end markens gennemsnit.

Det vil også mindske udvaskningen af fosfor, som transporteres med jordpartikler. Måske endda også af pesticider, som også transporteres ved erosion. 

Det er almindelig anerkendt, at direkte såning giver en bedre og mere sikker etablering på bakketoppe, hvor der ofte ses ingen eller en meget dårlig etablering efter pløjning. Sådanne områder virker som hotspots for udvaskning.