Conservation agriculture er et godt IPM-værktøj

Med conservation agriculture kan man nedbringe behovet for skadedyrs- og ukrudtsmidler. Det vurderer landskonsulenter fra Seges.
Hvede sået direkte efter hestebønner hos Martin Molbo
Med direkte såning ser man nærmest kun opformering af ukrudt i sårillen, for ud af de ukrudtsfrø, der ligger i den urørte del af marken, er det kun ganske få, der får lejlighed til at spire. Blandt andet derfor er CA er godt redskab i IPM-værktøjskassen, vurderer Poul Henning Petersen, der er landskonsulent i planteværn hos Seges og specialiseret i ukrudt. Her ses direkte sået hvede efter hestebønner.

Hovednøglen, til at bruge så få ukrudtsmidler som muligt, ligger i sædskiftet. Og netop derfor er CA et godt værktøj i IPM-værktøjskassen, for sædskiftet er også det grundlæggende princip for CA.

– En ny afgrøde på marken hvert år og mere vårsæd giver et sundt sædskifte, og det er i høj grad med til at begrænse opformeringen af ukrudt og græsser, siger Poul Henning Petersen, der er landskonsulent i planteværn hos Seges og specialiseret i ukrudt.

Generelt vil der spire en lille ukrudtsbestand frem ved etablering af afgrøderne med CA-systemet, hvor der kun skæres en lille rille i jorden, når der sås.

– Vi ser nærmest kun opformering af ukrudt i rillen, for ud af de ukrudtsfrø, der ligger i den urørte del af marken, er det kun ganske få, der får lejlighed til at spire, siger han og tilføjer:

– Det alsidige sædskifte og principperne i CA vil alt andet lige reducere problemer med græsukrudt, hvis ellers man kan sit håndværk.


Kræver årvågenhed
Selvom sædskiftet har en stor effekt på ukrudtsmængde og opformering, så kræver det også årvågenhed.

– Hvis man i CA-systemet får luget eller pletsprøjtet områder med græsukrudt, så kan man have godt styr på det. For sker der ikke en indsats med det samme, kan det også hurtigt gå den anden vej, fordi ukrudtsfrøene ligger i de helt øvre jordlag, siger han.


CA generer egen skadedyrsbekæmpelse
Poul Henning Petersens kollega Ghita Cordsen Nielsen, der er landskonsulent i planteværn med speciale i skadedyr og svampe, vurderer også, at CA er et af de gode redskaber i IPM-værktøjskassen.

Hun peger på CA’s evne til at opformere nyttedyr, der kan bekæmpe flere skadedyr.

– Flere undersøgelser viser, at der er en større bestand af nyttedyr i CA-marker. Blandt andet løbebiller og edderkopper, fortæller hun og fortsætter:

– Undersøgelser har også vist, at overvintrende snyltehvepse er følsomme for pløjning og harvning.

Især i raps har snyltehvepsene betydning, da de parasiterer (snylter på, red.) larver af flere skadedyr, så der bliver færre skadedyr året efter. I seks landsforsøg i 2021 fandt man for eksempel, at i gennemsnit var 77 procent af de undersøgte larver af skulpesnudebiller parasiteret af snyltehvepse.


Ingen undersøgelser af CA’s effekt på brugen af svampemidler
Til gengæld findes der ingen undersøgelser, som peger på, at CA også skulle have en gavnlig effekt i forhold til et mindre behov for svampebehandling.

– Jeg har ikke set undersøgelser, der viser, at CA-dyrkning skulle påvirke behovet for svampebekæmpelse, siger hun.


Alle uanset dyrkningsmetode kan lære af bruge mindre insektmiddel
Ghita Cordsen Nielsen oplever, at CA-landmænd ofte har en anden tilgang til at bruge insektmiddel end konventionelle landmænd.

– CA-landmanden hører fra sine CA-kollegaer, at der er flere nyttedyr i systemet, og han er derfor mere tilbageholdende med for eksempel at lave en forsikringssprøjtning mod skadedyr, fordi han tror på, at nyttedyrene vil klare det, ligesom han også er mere opmærksom på, at behandling også vil slå nyttedyrene ihjel, siger hun.

Det handler altså også om landmandens indstilling, og alle, uanset dyrkningsmetode, kan ændre sin indstilling og vente og se, om skadedyrsangrebene udvikler sig, siger landskonsulenten.

Nyttedyr i CA-mark
Efterhånden viser flere undersøgelser, at der er en større bestand af nyttedyr i CA-marker. Her ses et udvalg af nyttedyr fanget i en insektfælde i en CA-mark.

Hvad er IPM?

IPM kaldes på dansk “integreret plantebeskyttelse” og er en forkortelse af den engelske terminologi “Integrated Pest Management”. På dansk bruger vi også forkortelsen IPM. IPM går kort fortalt ud på, at alle jordbrugere og andre, der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng, skal forebygge og begrænse forekomst af ukrudt, svampesygdomme og skadedyr på en måde, så de minimerer behovet for brug af pesticider samt minimerer brugen af vækstreguleringsmidler. Alle der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng er forpligtet til at følge IPM-principperne.

IPM-principperne er:

  • Man forebygger og bekæmper skadevoldere vha. flere metoder, navnlig ved at have et varieret og sundt sædskifte, at bruge hensigtsmæssige dyrkningsmetoder med flere
  • Man overvåger skadevolderne i afgrøderne med passende metoder og værktøjer, bruger varslings-, prognose- og diagnosticeringsmetoder, når det kan lade sig gøre og søger råd hos professionelt kvalificerede rådgivere
  • Man inddrager varslinger, prognoser og grænseværdier, når man tager beslutninger om plantebeskyttelse
  • Man vælger biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske metoder mod skadevolderne, hvis de er tilstrækkeligt effektive til at bekæmpe skadevoldere
  • Man vælger de sprøjtemidler, som passer bedst til opgaven og er mindst belastende for menneskers sundhed, andre organismer i naturen og miljøet
  • Man vælger den korrekte dosering, så vidt muligt nedsatte doseringer. Man behandler så få gange som muligt, pletsprøjter mv. Samtidig forebygger man, at skadevolderne udvikler resistens mod midlerne
  • Er der risiko for resistensdannelse, tager man tilgængelige antiresistens-strategier i brug for at bevare produkternes effektivitet. Eksempelvis ved at bruge forskellige sprøjtemidler med forskellig virkemekanisme
  • Man følger op på, hvordan indsatsen har virket. Udgangspunktet er en løbende overvågning af skadevolderne i marken og registreringerne i sprøjtejournalen

Kilde: Miljøministeriet

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.