Krummestrukturen nærmest vælter op af Hallvard Bergs jord en dag i starten af oktober. Den er helt nubret på overfalden af regnormeekskrementer, og klemmer man en klump i hånden, så smuldrer den fra hinanden igen, som en uæltet dej med lidt for meget mel i.

Han driver 110 hektar med korn og har en besætning med Charolais ammekøer.

Indtil 2018 pløjede og harvede han intensivt.

Men det var en dårlig ide. Der var store problemer med erosion på markerne, der ligger på stejle bakker i Skjetten cirka 20 kilometer nordøst for Oslo.

Det er slut nu, efter ploven og harven er solgt, og jorden bliver dyrket efter principperne i CA. Han har desuden fået en mere ensartet fremspiring.

Jord skrabet ned fra bakkerne
Årsagen til, at Hallvard Bergs marker tidligere var vanskelig at dyrke er, at de er blevet til på en lidt speciel måde.

Tilbage i 60’erne var der mangel på landbrugsjord i Norge, og man skrabede jord ned fra bakkerne og planerede det nede i dalene for at skabe landbrugsjord. En praksis, der er strengt forbudt i dag.

Hallvard Berg er heldig. For de, der planerede hans marker, var opmærksomme på, at overjorden skulle skrabes til side og lægges tilbage på overfalden.

Så heldig er det ikke alle norske landmænd, der er. Nogle steder har man ikke sorteret overjorden fra, og de steder er jorden overordentlig vanskelig.

Genopliver død jord
Udgangspunktet for Harald Berg var altså fornuftigt, men det begyndte at gå op for ham, at han gjorde jorden dårligere og dårligere med den intensive bearbejdning.

– Humusindholdet i jorden gik ned, og mikrolivet blev mindre og mindre. Det var på tide, at der skulle ske en ændring, fortæller han.

Inspireret af blandt andre danske Søren Ilsøe og udenlandske landmænd på Youtube, FRDK og sin FRDK PløjefriRådgiver rådgiver Else Villadsen, Norsk Landbruksrådgivning kastede han sig ud i CA.

Det har givet pote, og han har oplevet at grave hele 17 regnorm op i et enkelt spadestik.

Et af de sidste nye initiativer er at sprede kompost ud på markerne, som skal laves af dybstrøelse fra ammekøerne. Det skal også bidrage til jordforbedringen.

Holder udbytterne
Der blev leveret en Dale Drills Eco M såmaskine på havnen i Oslo, plov og harve blev solgt, og naboerne tænkte deres.

En let såmaskine, der kan trækkes af hans 125 hestekræfters traktor selv i det kuperede terræn.

– Det er gået over al forventning. Et år tog frosten rapsen, som jeg gerne vil have med i mit nye sædskifte, og det kan være vanskeligt med efterafgrøderne, men ellers er det gået godt, fortæller han.

Succes med vårbyg er meget afhængig af vejret det enkelte år.

Sparer omkostninger
Hallvard Berg har ikke oplevet udbyttenedgang, siden han er begyndt at så direkte. Til gengæld sparer han en del penge på grund af det enkle system.

Han holder fast i, at systemet skal være enkelt, så han gør altid mindst muligt i marken.

– Hvis jeg er i tvivl om, jeg skal sprøjte eller bør lave en let harvning, så lader jeg være. Min markdrift skal være ekstensiv og ikke intensiv, fortæller han.

Opfylder fremtidens krav
Hallvard Berg er ikke i tvivl om, at han med overgangen til CA er klar til at imødekomme fremtidens krav til landbruget. Både hvad angår miljø og klima.

– Der kommer hele tiden strengere krav, og samfundet skubber på, så det kommet, hvad enten man er vil det eller ej, siger Hallvard Berg.