Pløjefri dyrkning har forandret jorden

Svineproducent Claus Budolfsen startede på pløjefri dyrkning for at spare tid, og som en ekstra gevinst har han fået en meget bedre jord. Mød Claus Budolfsen til efterafgrødedemo den 13. november og medlemsmøde den 18. december.
Jorden er helt forandret og meget nemmere at arbejde med efter overgangen til pløjefri dyrkning, oplever Claus Budolfsen. Mød ham og hør om hans oplevelser om overgangen til pløjefri dyrkning til FRDKs medlemsmøde den 18. december på Tylstrup Kro.

Det var helt klart tidsbesparelsen, der lokkede Claus og hans søn Jesper Budolfsen i gang med pløjefri dyrkning i 2020.

Den har de fået.

– Vi harver to gange, men det er stadig hurtigere end at pløje én gang. Det sparer os virkelig for noget arbejde, at vi ikke skal slæbe rundt på ploven, fortæller landmanden, der nu har fået frigivet tid til andre opgaver.

Dem er der nok af på en bedrift med 270 hektar planteavl, 1.000 søer og slagtesvin på flere ejendomme ved Tårs i Vendsyssel.

– Jeg står også for vedligehold og forskellige pedelopgaver, fortæller han.

I år har han også kunnet sætte eleven til at harve, og det har virkelig givet noget frihed.

Der sås med en 4-meters Multiva skiveskærs-såmaskine


Markante jordforbedringer
Da far og søn gik over til reduceret jordbearbejdning skulle der jo harves i stedet for at
pløjes. Det var en sej omgang de to første år.

– Harven var svær at trække gennem jorden, og der kom bare bolde og knolde op i overfladen, og da jeg kom med såmaskinen, var det lige før, man skulle have nyrebælte på. Så ujævn var marken, fortæller han.

Men i det tredje år uden pløjning var der sket noget.

– Jorden er helt forandret. Det er noget helt andet nu. Jorden er blevet meget mere medgørlig, fortæller Claus Budolfsen.


Bedre bæreevne
En anden ting, som er blevet tydeligt efter de første par år som pløjefri bedrift, er jordens evne til at bære.

– Det er helt slut med at synke ned i bunden af en plovfure, når man for eksempel er ude med en mangan-sprøjtning, fortæller han.


Jorden var klar
Da beslutningen var taget om at gå over til det pløjefri dyrkningssystem, tog Claus Budolfsen fat i FRDK og fik et FRDK PløjefriTjek.

Det indebar et besøg af en specialuddannet rådgiver indenfor reduceret jordbearbejdning, hvor de gennemgik sædskifte, marken, maskinhus og økonomi. Besøget mundede ud i konkrete anbefalinger til, hvad der skulle til for at komme godt i gang.

Samtidig blev der gravet i jorden og mærket efter pløjesål og andre jordstandsende lag.

– Konklusionen var faktisk, at vores jord var i rimelig god stand, så vi kunne bare gå i gang. Men vi har nu heller aldrig mishandlet jorden. Den har fået husdyrgødning, og vi snitter både havre- og rapshalm og lader det blive tilbage i marken, fortæller Claus Budolfsen.


Havde sædskifte i forvejen
Ved overgangen til pløjefri dyrkning er det tvingende nødvendigt at have sædskifte for at styre græsukrudtet.

Det havde Claus Budolfsen i forvejen, for den lette JB2-JB4 jord er alligevel ikke egnet til ensidig hvededyrkning.

– Så omvæltningen var ikke så stor, fortæller han.

Rapsen var de også vant til at etablere uden pløjning. Den har de med stor succes grubbesået de sidste 15-20 år.

Rapsen har været dyrket pløjefrit i mere end 15 år.


Har stadig ploven
Claus Budolfsen har ikke solgt sin plov endnu. Den bruger han stadig på de arealer, hvor han dyrker rug efter rug.

Den kommer også i brug på nogle lave arealer med drænings-problemer, hvor der er en tendens til at komme græsukrudt.


Vært for efterafgrødedemo
Claus Budolfsen har med overgangen til pløjefri dyrkning også fået øjnene mere og mere op for, hvordan efterafgrøder kan være et aktiv i marken.

I år han han sået FRDKs Sund Jord-løsner på en lav og tung mark med komprimeret jord. Den er sammensat af arter, der er særligt gode til at løsne jorden og genopbygge jordens mikroliv.

– Jorden er klasket sammen, og den er svær at få varme og luft i, så nu vil jeg prøve ad den biologiske vej, fortæller han.

Han er gået fra den nemme og billige løsning med at så en blanding af havre og byg til at bruge andre efterafgrøder.

– Vi er begyndt at finde ud af, hvad vi har af efterafgrøder, og hvorfor vi har det, fortæller Claus Budolfsen.

I år er han desuden vært for FRDKs efterafgrødemo, der afvikles den 13. november. Her er der sået Carbon Farm, Kvælstoffabrikken og olieræddike af sorten Rufus.

Man kan se FRDKs specialblanding Carbon Farm ved efterafgrødedemo den 13. november hos Claus Budolfsen.

I/S Houstrupgaard

  • Beliggende ved Tårs i Vendsyssel
  • Ejes og drives af Claus og Jesper Budolfsen, der er henholdsvis 3. og 4. generation
  • 1.000 søer med produktion af 18.000 slagtesvin og salg af 30 kilos grise
  • 270 hektar planteavl
  • Dyrker hvede, byg, havre, rug, raps og 6 hektar majs i 2025
  • Pløjefri dyrkning siden 2020
  • Jordtype er primært JB2-JB4
  • 8 ansatte
  • Maskinliste jordbearbejdning:
  • 4 m Multiva såmaskine med skiveskær
  • 6 m Horsch Cruiser tandharve
  • Lejer en discharve af en nabo ved behov
GUDP logo
Claus Budolfsen tester FRDKs blanding Carbon Farm, som er udviklet i projektet af samme navn. Formålet med blandingen er primært kulstofopbygning i jorden.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.