Regenerativt landbrug er fremtidens landbrug i Storbritannien

For at imødekomme den aktuelle klimadagsorden skal den engelske landbrugsjord omlægges til regenerativt landbrug. Det er konklusionen i en ny rapport.
Agronom Chris Taylor peger på regenerativt landbrug som en vej til at løse problemet med landbrugets klimapåvirkning.

Klimaforandringer og udledning af drivhusgasser står også højt på dagsordenen i Storbritannien. I en ny rapport peger agronom Chris Taylor på regenerativt landbrug som en vej til at nå en 0-udledning.

I England står landbruget for en udledning på 45 millioner ton CO2 ækvivalenter om året. I Danmark er klimapåvirkningen 13 millioner ton CO2-ækvivalenter.

Chris Taylor har indhentet viden over hele verden i en ny rapport, som er finansieret af The Nuffield Farming Scholarship Trust og sponsoreret af McDonalds.

Hans konklusion er, at regenerativt landbrug er et af svarene, men at det er mange, mindre initiativer, der skal til for at nå det endelige mål.

– De to største emissionsfaktorer på bedrifterne er brændstof og kunstgødning. Regenerativt landbrug udligner klimapåvirkning herfra gennem kulstofbinding i jorden, lyder konklusionen blandt andet.


Løsningen er CA med ekstra tiltag
Han definerer regenerativt landbrug som en kombination af flere elementer.

Der skal være plantedække eller afgrøderester året rundt, minimal jordbearbejdning, levende rødder året rundt, diversitet og husdyr.

Den definition matcher FRDKs definition af regenerativt landbrug, og conservation agriculture er de grundlæggende principper i den definition.

Han understreger, at man ikke når i mål ved at implementere enkeltdele, men at alle enkeltelementerne skal i spil på hver bedrift for at opnå den fulde effekt. Det nytter altså ikke at have plantedække eller afgrøderester året rundt og samtidig pløje.  

Implementering af regenerativt landbrug er ikke kun en fordel for klimaet, understreger han.

– Hvis det bliver implementeret korrekt, så kan regenerativt landbrug bidrage med en lang række fordele som økonomisk udbytte, øget produktivitet, modstandsdygtighed og miljømæssige gevinster, konkluderer han.


Analyser og gradvis implementering
Chris Taylor råder til, at den enkelte landmand får foretaget målinger og analyser af bedriften, så han eller hun kan sætte ind med initiativer der, hvor det giver størst effekt.

En af de målinger bør være en måling af jordens indhold af organisk materiale.

– Det bedste tidspunkt for at måle indholdet af organisk materiale var for 20 års siden. Det næstbedste tidspunkt er nu, skriver han i rapporten.

Derudover råder han til at lægge en klar plan for overgangen til regenerativt landbrug, som bør foretages gradvist.

– Få rådgivning og vejledning af andre, der dyrker deres landbrug regenerativt, lyder det i rapporten.

Hvis man sælger klimakreditter, skal man sikre sig, at man ikke underminerer bedriftens egen mulighed for at blive klimaneutral.


Branchens rolle
Chris Taylor henvender sig også til den overordnede landbrugssektor, der bør sikre, at der findes fremtidssikrede målemetoder, der kan måle kulstofbinding på de enkelte bedrifter.

Derudover skal der udvikles en standard for prøveudtagning af jord, så man kan sikre sig valide og pålidelige data.

Chris Taylor kommer også frem til, at man skal beskytte de landmænd, der er first movere, så de ikke straffes for de initiativer, de allerede har gjort. Den diskussion kender vi også herhjemme, hvor vi diskuterer baseline.

Læs hele rapporten her

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.