Hvor meget, der spares ved at gå fra plov til harve eller slet ingen jordbearbejdning, afhænger af, hvor meget grej der skal finansieres, antal arbejdstimer og brændstofforbrug.

De største besparelser findes hos de landmænd, der går over til conservation agriculture (CA), hvor den eneste jordbearbejdning er den, der foregår med såmaskinen.

Her kan der i nogle tilfælde være besparelser på helt op til 2.000 kroner pr. hektar. Det er, hvor der for eksempel kan spares to traktorer og to mand til pløjearbejdet, og hvor hele såningen klares af en mand og en traktor.

Stive, bakkede lerjorder er både mere tidskrævende og brændstofforbrugende at pløje end sandjord. Det kan give størst besparelser på lerjorden. En stenet jord kan dog også give store omkostninger til slid.

Dermed er besparelserne meget varierende fra bedrift til bedrift.

Besparelser på op til 1.000 kr. pr. ha ved pløjefri dyrkning
I de tilfælde, hvor en landmand stopper med at pløje og i stedet harver, er der også gode besparelser at hente. Besparelser på 400-500 kroner pr. hektar opnås, blot ved at gå fra et pløjet til et pløjefrit system, men nogle har også sparet helt op til 1.000 kroner pr. hektar.

Men den tidsbesparelse man opnår i efteråret, skal man investere i at nørde i jord, prioritere rækkefølgen af arbejdsopgaverne i marken og gennemtænke sædskiftet.

Samme udbytteniveau med færre omkostninger
Såvel de langvarige jordbearbejdningsforsøg, som har ligget i over 20 år, som FRDKs CarbonFarm-forsøg viser, at der ikke tabes udbytte, når man går over til pløjefri dyrkning. Så i praktisk talt alle afgrøder bibeholdes udbyttet.

Hvor slår forskellene igennem?
Det, der kan koste, er enkeltfaktorer i nogle år. Det kan typisk være en ikke-optimal etablering, hvor markerne har været for ujævne, at halmrester driller såmaskinen, eller at man misser en rettidig sneglebekæmpelse. Altså lærepenge.

Til gengæld sker det omvendte jo også: At de pløjefri marker performer bedre. Det kan være som følge af en bedre afdræning eller mindre tørkestress – og ofte en bedre etablering og overvintring på bakketoppe og skråninger. Let jord er mindre udsat for manganmangel og slid på en nyfremspiret afgrøde af sandfygning.

Sædskifteændringer kan betyde en større vårsædsandel. Hvis udbytteniveauet i vårbyg er væsentligt lavere end i vintersæd på ejendommen, kan det betyde behov for opkøb af mere foder. Det kan betyde en betydelig meromkostning. Til gengæld får man over tid en mere robust jord med bedre styr på græsukrudt.

Der skal regnes totaløkonomi på bedriften
Da der er mange betydende faktorer, anbefales det altid at regne på totaløkonomien, når man ændrer dyrkningssystem og for eksempel skal ud at investere i en ny såmaskine. I de beregninger skal der tages hensyn til sædskifteændringer og tages højde for, om der kan opretholdes samme udbytte.

Græsukrudtproblemer er også en udfordring i pløjede systemer, og der er krav om en stor andel efterafgrøder på de fleste bedrifter. Derfor betyder sædskifte-ændringer måske mindre nu, end det gjorde for få år siden.

Pløjefri systemer kan give mulighed for salg af klimakreditter
I dag formidler Agreena klimakreditter for pløjefri landmænd.

Det er dyrkningsmetodens positive klimaeffekt, der er baggrunden for salget af kreditterne, som andre virksomheder kan købe for at klimakompensere deres produkter.

Indtægter ved salg af klimakreditter kan give den pløjefri landmand en ekstra økonomisk gevinst.

Mange gode sideeffekter
Til de økomomiske besparelser og nye indtægtsmuligheder skal man også lægge en øget diversitet over og under jorden af mikro- og makroliv, øget regnormeforekomst, den øgede jordstyrke, bedre afdræning og vandholdende evne.

Og et signifikant mindre tab af jord og organisk materiale fra erosion.