I årevis har halm af mange været betragtet som et affaldsprodukt, der ikke var meget værd. Det gør FRDK nu op med via et nyt værktøj til med få indtastninger at beregne værdien af halmen. Værktøjet er gratis at bruge for alle på FRDKs hjemmeside. Gå direkte til halmberegneren her: https://frdk.dk/forside/gratis-beregner-af-halmpris/

– Man skal sætte pris på sin halm. Helt bogstaveligt talt. Den er meget mere værd, end de fleste forestiller sig. Derfor er det vigtigt, at man helt nøgternt sætter sig ind i tallene, siger landbrugsfaglig journalist Niels Damsgaard Hansen, der har udviklet beregningsmodellen på vegne af FRDK.

Værdien af halmen findes ud fra dens indhold af næringsstoffer, klimaeffekt og jordforbedring.

Halmens indhold af CO2-ækvivalenter har også en værdi, såfremt man sælger halm på vilkår, hvor andre får klimagevinsten.

For at beregne værdien af halmen indtaster man blot egne udbytter for en eller flere afafgrøderne vinterhvede, vårbyg og vinterraps. Derefter indtastes priserne for N, P og K ud fra egen pris uanset om det er handelsgødning eller husdyrgødning. Endvidere kan man indtaste den forventede CO2-afgift.

Beregneren viser, at en landmand med et udbytte på 10 ton i hvede med en samlet NPK-pris på 38,5 kroner pr. kg halm og en CO2-afgift på 1.200 kroner pr. hektar bør få 58 øre pr. kg halm ab mark.

– Det er værdien, halmen har, hvis den bliver tilbage på marken, fremhæver Niels Damsgaard Hansen.

Det mindre, ekstra forbrug af brændstof til snitning er dog ikke modregnet, fordi det er en individuel omkostning.

– Køreskader, omkostninger til vending i våde år og så videre er heller ikke med, siger han.

Halmbjergning koster skader i marken

Halmberegneren tager altså hensyn til indholdet af næringsstoffer i halmen, CO2-lagring og de jordforbedrende egenskaber, men dertil skal lægges de skader og problemer, der kan være ved at bjærge halmen.

– I våde år skal man måske ind og køre i marken en-to gange alene for at vende halmen, som også skal presses og køres på lager. Det kan give store strukturskader, og dermed også blive dyrt at bjærge den. Samtidig foregår presning og bjærgning ofte i de dyre timer om natten, når der lige er tid, påpeger Niels Damsgaard Hansen.

Når halm skal presses, kan efterafgrøderne også beskadiges, når halmen skal vendes for at tørre. Eller eftergrøden kan kvæles i striber under en våd dyne af halm.

– Men for mange vil en våd høst nok give endnu større udfordringer med at få efterafgrøderne sået rettidigt, når der ligger halmstrenge i marken, fastslår han.

Forærer kvælstof væk

Niels Damsgaard Hansen påpeger desuden, at man fjerner omkring 30 kg N pr. hektar, når man fjerner sin halm. Det er en væsentlig del af en kvote på måske 140 kg N pr. hektar i en hvedemark.

– Det er da paradoksalt, at landbruget skriger på højere gødningskvoter, mens man gladeligt fjerner halmen og forærer 30 kg N pr. hektar væk, pointerer han.

Der er store omkostninger ved at presse halm og få den kørt på lager i år med meget regn. Den omkostning glemmer mange landmænd at tage højde for i prissætningen af halmen.

Dette bør du overveje, inden halmen sælges

Som udgangspunkt er det centralt at have et godt beslutningsgrundlag. Det bør som minimum rumme følgende:

• Hvad er dagsværdien af næringsstofferne i halmen – altså den indhold af N, P, K og alle de øvrige mineraler? Sælges halmen, skal disse næringsstoffer erstattes af gødning fra husdyr eller handelsgødning. Dermed er det fornuftig at holde øje med, hvad det koster at købe næringsstofferne i gødning.
• Hvordan er min jords aktuelle tilstand med hensyn til kulstofindhold (Dexter-ratio) og biodiversitet? I et kornrigt sædskifte uden græsmarker til frø eller andre formål, hvor halmen er fjernet gennem årtier, vil der helt sikkert være stort behov for at øge kulstofindholdet. I den situation vil halmen have langt større jordforbedrende værdi, end hvor der har været efterladt halm i årevis. Med andre ord kan halmens jordforbedrende værdi kun fastsættes ud fra den aktuelle tilstand i markerne.
• Hvis du ønsker at kunne sælge klimakreditter, fordi du lagrer kulstof i jorden, har halmen også en værdi, du kan få afregnet ud fra den aktuelle pris på et ton CO₂-ækvivalenter.

For yderligere oplysninger kontakt:

Landbrugsfaglig journalist Niels Damsgaard Hansen på telefon 5141 7158 eller mail