Professor Michael Svarer, Institut for økonomi, Aarhus Universitet, var en af hovedtalerne på Landbrug & Fødevarers plantekongres i Herning Kongrescenter i starten af januar.

Han er formand for det udvalg, der skal præsentere regeringen for, hvordan en CO2-afgift kan skrues sammen.

Professoren, der er ekspert indenfor nationaløkonomi, understregede igen og igen, at han ikke kan løfte sløret for, hvordan afgiften ender med at se ud, men han kom alligevel med et par udmeldinger.

Først og fremmest at rapporten forventes at udkomme i uge 6.

En politisk beslutning
Han forklarede også, at det er en umulig opgave, han og resten af ekspertgruppen for den grønne skattereform er sat på.

Afgiften skal være sådan, at det er samfundsøkonomisk set den billigste løsning, den må ikke ændre på erhvervsstrukturen, og der må ikke skabes en lækageafgift, så CO2-udledningen flytter til andre lande.

– I sidste ende bliver det en politisk beslutning, der afgør, hvor meget det skal koste at nå reduktionsmålet, og hvor stor produktionsnedgangen skal være. sagde Michael Svarer.

Udvalget kommer til at præsentere forskellige scenarier for Regeringen, hvor det fremgår, hvad hvert enkelt scenarie vil koste.

Uanset hvilken model, Regeringen vælger, så forventer han, at afgiften vil blive indfaset over en årrække.

– Der er ingen, der har indført en CO2-afgift på landbruget før, så vi ved ikke, hvordan det kommer til at påvirke os, siger han.

Afgiften kommer
Direkte adspurgt, om udvalget har regnet på et scenarie, hvor der ingen afgift lægges på landbruget, var professoren nødt til at svare, at det er der ikke regnet på.

– Vores opgave har været at lave scenarier for, hvordan man kan lægge en afgift på landbruget, så derfor har vi ikke regnet på, hvad det vil betyde at undlade en afgift, sagde han.

Biokul bliver formentlig en del af løsningen
Professoren understregede, at der er mange usikkerheder i forhold til effekt og potentiale i de forskellige løsninger, og at der kom nye oplysninger dag for dag.

Men trods usikkerhederne peger han alligevel på biokul som et af fremtidens klimavirkemidler.

– Det bliver formentligt en del af løsningen, siger han.

At cirka halvdelen af de kulstofrige lavbundsjorder er dømt ude af ligningen, tager udvalget ikke højde for.

– Vi har ikke fået nogen officiel udmelding omkring det endnu, sagde han på plantekongressen.

Afgiften lægges ikke på forbrugeren

Det ser umiddelbart heller ikke ud til, at afgiften lægges over på fødevarerne og dermed forbrugeren.

– Hvis vi laver en forbrugsafgift på de produkter, der bliver solgt i Danmark, så rammer vi ikke eksportvarerne og når dermed ikke reduktionsmålet for det, der produceres i Danmark, siger Michael Svarer.

Klimavenlige landmænd belønnes
Michael Svarer understregede, at afgiften ikke er et instrument til at øge skatteindtjeningen. Tværtimod skal den sørge for, at der sker en forandring mod et klimavenligt landbrug.

– Landbrug, der har en klimaeffekt, skal ikke rammes så hårdt. Faktisk er der mulighed for en negativ skat, altså et tilskud, hvis man som landmand fjerner CO2 fra atmosfæren, siger han.

Allerede nu er der landmænd, der sælger deres klimaeffekt, blandt andet gennem virksomheden Agreena. Den forretning vil ganske givet blive påvirket af en CO2-afgift, vurderer professoren.

– Klimacertifikater vil blive påvirket af afgiftens størrelse, sagde han.

Forventninger til den kommende CO2-afgift

• Rapport kommer i uge 6
• Indfases over en årrække
• Det er en politisk beslutning at bestemme, hvor meget det må koste at indføre en afgift
• Biokul bliver formentlig en del af løsningen
• Afgiften ender ikke hos forbrugeren
• Det bliver muligt at få en negativ CO2-afgift/tilskud, hvis man fjerner CO2 fra atmosfæren