Analyser af jorden i et langvarigt forsøg ved Foulum viser, at CA forbedrer jordens krummestruktur og sammenhængskraft målt på lerdispergerbarhed og vådstabilitet af jordaggregater.

Det betyder en mere robust jord i forhold til at mindske risikoen for erosion og dermed for tab af jord og næringsstoffer med jordpartikler. Bedre vådstabilitet gør jorden mere robust i forhold til færdsel og mindsker risikoen for skadelig jordpakning.

Effekten af en bedre jordstruktur kom dog ikke fra et øget kulstofindhold i jorden, som hverken ændrede sig, afhængigt af jordbearbejdningsstrategi eller efterafgrøder. Derimod tilskrives effekten en ren gevinst af at undlade at forstyrre jorden mekanisk.  

Med efterafgrøder forbedres indholdet af makroporer ved direkte såning, som ellers er lavere end i pløjet jord.

I nedenstående gengives hovedpointerne fra artiklen – kommenteret af Annette Vibeke Vestergaard

Conservation Agriculture betragtes bredt som en dyrkningsmetode, der kan afhjælpe udfordringer i forbindelse med klimaændringer og forringet jordkvalitet. I den henseende ses ingen jordbearbejdning (NT) og anvendelse af efterafgrøder (CC) som nøgleelementer i opnåelsen af bæredygtighedsmålene for disse. Men de langsigtede individuelle og interaktive effekter af disse elementer er stadig langt fra afklarede.

I studiet undersøges virkningen af jordbearbejdning (direkte såning, NT, versus pløjning, MP), kombineret med en foderradise som efterafgrøde i et kontinuerligt kornsædskifte. Der er udtaget prøver af jord i 0-10 og 10-20 cm lag efter to årtiers behandlinger i CENTS-eksperimentet på AU ved Viborg, beliggende på en lerblandet sandjord med 9 pct. ler. Jordens strukturelle kvalitet er målt som indhold af kulstof (SOC), lerdispergerbarhed (CD), våd stabilitet af aggregater (WSA) og jordens pore-egenskaber.

Forbedret jordstruktur
Direkte såning forbedrede lerdispergerbarheden, som betyder at færre lerpartikler opløses i jordvandet, hvilket mindsker risikoen for erosion og partikelbundet næringsstoftab. Endvidere forbedrede direkte såning vådstabiliteten af aggregater, sammenlignet med pløjning.

Den markante forbedring i jordens fysiske egenskaber ved direkte såning kunne således ikke forklares med et øget kulstofindhold i overjorden, men snarere positive effekter af uforstyrret jord.

Kulstof i jord
Hverken jordbearbejdning eller efterafgrøde påvirkede indholdet af kulstof i jorden i 0-20 cm jordlag. Dog var der en signifikant akkumulering af kulstof i overjorden i direkte såede marker, i forhold til 10-20 cm-jordlaget. Effekter af efterafgrøder viste en tendens til lavere kulstoftab, svarende til ca. 2 tons C/ha, men effekten var ikke signifikant.  

Der er derimod signifikant vekselvirkning mellem kulstofindholdet, våd stabilitet af aggregater og lerdispersibilitet ved forskellig jordbearbejdning. I nedenstående figur ses, at ved samme kulstofindhold er vådstabiliteten af aggregater i ubearbejdet jord betydeligt større end i pløjet jord. Lerdispersibiliteten er betydeligt lavere i ikke-bearbejdet jord, selv ved meget lave kulstofindhold. Det viser at risikoen for slemning er betydeligt mindre.

Øget plantetilgængelig vandkapacitet i overjorden
Minimal brydning af jordoverfladen og en akkumulering af organisk materiale øger den tilgængelige vandkapacitet i 0-10 cm dybde ved direkte såning. Effekten tilskrives en større andel af små porrer, som følge af den ubrudte overflade.

Færre makroporer
I modsætning til flere små porer, forringede direkte såning jordens porøsitet, især i 10-20 cm’s dybde, målt som den andel af jordvolumen, der repræsenteres af >30 μm porer. Det betød en lavere gasdiffusivitet (luftskifte) og dermed en mindre god jordstrukturel kvalitet end i pløjet jord.

Medtagelsen af efterafgrøder forbedrede dog jordbundens strukturelle kvalitet og funktionalitet af jordmakroporesystemet. Efterafgøder har derfor potentiale til at afbøde negative virkninger, målt på poreegenskaber, når jorden ikke bearbejdes.

Bedre effekter med tiden
Endvidere viser studiet, at de positive virkninger af direkte såning på lerdispergeringen, våd aggregat stabiliteten og af efterafgrøder, målt på porekarakteristika ved makroskala, blev meget mere udtalte over lang tid (20 år med direkte såning og 13 år med efterafgrøder) end efter mellemlang tid (10 år med direkte såning og 5 år med efterafgrøder). Dette understreger værdien af langvarige forsøg med afprøvning af dyrkningssystemer, målt på ændringer i jordfrugtbarheden.

Vil du læse hele artiklen, er den her: