Stjernespækket program til fagdag

FRDK er klar med et stjernespækket program til fagdagen, hvor tidens vigtigste og mest aktuelle emner bliver belyst.
Generalforsamling og fagdag 2023

Vi er meget stolte af at kunne præsentere årets program til fagdagen, hvor der virkelig er noget at komme efter.

Det er lykkedes os at skaffe en række af de fremmeste eksperter indenfor tidens mest aktuelle emner. En af dagens store emner er klima.

Til at gøre os klogere på det område har vi Tavs Nyord fra Danmarks grønne tænketank Concito. Tavs er senior analytiker hos Concito og har tidligere været ansat ved Aarhus Universitet. Derudover kommer vores egen faglige ekspert Annette Vibeke Vestergaard og Senior Consultant Agriculture Sustainability, Thorkild Qvist Frandsen, Arla, og fortæller om, hvad de store fødevarevirksomheder lægger vægt på fremover ved deres leverandører.

Nye tider
Der er kommet et stort marked for biostimulanter, og vi ser flere og flere producenter og produkter dukke op. Til at behandle det emne har vi fået en af de personer i Danmark, der ved mest om det. Det er lektor Hans Jørgen Lyngs Jørgensen fra Aarhus Universitet, som opklarer, hvad biostimulanter er, og hvad de kan bruges til.

Der dukker også nye og anderledes dyrkningsformer op. Vi taler om regenerativt landbrug, flere biologiske løsninger, kompost, kompostte, overfladekompostering med mere. Vi inviterer en af de alternative landmand ind til at fortælle om hans eller hendes system.

Maskinnyt
Vi vil ikke snyde nogen for teknik til marken. I år kan vi byde velkommen til Flemming Hedegaard, der efter en lang karriere i Byggeri & Teknik er startet som selvstændig konsulent. Han tager os med gennem de største nyheder indenfor reduceret jordbearbejdning.

Strip-till har og er stadig et varmt emne, og en af de landmænd, der har testet det, er Christian Wibholm. Han kommer og deler ud af sine erfaringer.

Efterafgrøder – nye muligheder og krav
Efterafgrøder er igen blevet et aktuelt emne med de nye efterafgrødekort, som igen har vendt op og ned på indsatskravene.

Her har vi allieret os med PløjefriRådgiver Leo Bajlum, Fjordland, landmand Martin Molbo, og de faglige eksperter Annette Vibeke Vestergaard og Søren Søndergaard – begge fra FRDK.

Alle er velkomne
Vi håber, at vi med dette spændende program ser rigtig mange til vores fagdag. Alle – uanset om man er medlem eller ej – er velkomne. Også til generalforsamlingen, der indleder dagen, men her er det selvfølgelig kun aktive medlemmer, der kan stemme.

Tilmelding her

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.