Hvis naturen kunne vælge, så var der træer på verdens landbrugsarealer. Det er økologisk landmand Stephen Briggs overbevist om, og derfor har han plantet træer på sine marker.

– For bare 100 år siden var der masser af træer i landskabet, for naturen havde valgt træer, siger han.

Men han har også plantet træerne, fordi det giver ham en økonomisk gevinst og er med til at opfylde nogle af de krav, der bliver stillet til ham om klima og biodiversitet fra det omgivende samfund.

– Når alt kommer til alt, så handler det om bundlinjen, siger han og præsenterer en bundlinje på cirka 1.600 kroner pr. hektar i planteavlen og 4.500 pr. hektar for æbletræerne.

Stephen Briggs forpagter Whitehall Farm, der ligger 150 kilometer nord for London i Peterborough. Udover æbletræer og planteavl er der en farmshop og restaurant på stedet. Der er 21 ansatte i alt.  Jorden har været drevet økologisk og pløjefrit, siden han overtog i starten af 00’erne.

Æbletræer på række
Der er 162 hektar på Whithall Farm. Heraf er 52 hektar skovlandbrug, hvor der er plantet rækker af æbletræer med 3 meter bræmmer med insekt- og blandinger på hver side. Der er 27 meter mellem rækkerne.

Rækkerne er plantet i retningen nord-syd for at sikre nok sollys til afgrøderne.

For at sikre, at rødderne ikke vokser ind på dyrkningsfladen, rodskærer han rødderne og tvinger dem dermed til at søge vand nedad og ikke inde hos afgrøderne.

Gården vokser i højden
En af de helt åbenlyse fordele, vurderer Stephen Briggs, er, at han med æbletræerne udnytter arealerne langt bedre end før. Ikke mindst fordi han har fået landbruget til at vokse i højden.

– I dag har jeg samme produktion på 100 hektar, som ville have krævet 140 hektar, hvis jeg havde skovlandbrug og planteavlen adskilt. Vi øger produktiviteten, og producerer mere mad på det samme areal, siger han.

Æblerne bliver lavet til æblemost.

Der er mange muligheder for at lave et skovlandbrug. Udover æbletræer kan man dyrke pil eller træ til tømmer, og man kan kombinere skovlandbruget med afgræsning eller fritgående høns.

Sælger CO2-certifikater
En anden fordel, Stephen Briggs kan se direkte på bundlinjen, er indtægterne fra de klimakreditter, frugttræerne udløser.

– Jeg har et optag på 4,5 ton CO2 pr. hektar, som jeg kan sælge, fortæller han.

Træerne optager CO2 en stor del af året.

– Det er smart at have træerne som solfanger, for når der er allermest sol om sommeren, fjerner vi vores store solfanger, vores afgrøder, men træerne bliver stående og kan udnytte solens stråler, siger han.

Bedre biodiversitet tilskud
Stephen Briggs forudser, at der kommer tilskudsmuligheder til biodiversitet fra den engelske regering. Også her vil han kunne få kontante fordele af sine træer, for de bidrager i høj grad til biodiversiteten.

– Vi har set en enorm udvikling i antallet af forskellige fuglearter og planter, fortæller han.

Bedre afgrøder
Den øgede biodiversitet giver også flere svampe og bakterier i jorden og nytteinsekter ovenpå jorden, fordi der ikke længere er en monokultur i marken.

– Naturen kunne aldrig finde på at lave en monokultur, fordi det er så risikabelt og giver ubalance i systemet, siger han.

Samtidig med biodiversitet giver æbletræerne også skygge og læ, og det har sparet ham for en masse dryssespild i høst.

Træerne giver i kraft af deres rødder også en god afdræning.

– Men de giver også et lidt højere ukrudtstryk, siger Stephen Briggs.

Whitehall Farm

• Forpagtet af Stephen Briggs siden starten af 00’erne
• Der er lavet forlængelse frem til 2032, hvor Stephen Briggs er tvunget til at gå på pension ifølge lovgivningen.
• Økologisk og pløjefri planteavl på 162 hektar, heraf 52 hektar skovlandbrug
• Stephen Briggs er oprindeligt uddannet ingeniør, og har arbejdet med jord i både Afrika og Indien, inden han blev selvstændig
  
  

Pløjefri dyrkning øgede udbytterne på umulig lerjord

Den økologiske engelske landmand Stephen Briggs overtog forpagtningen af ejendommen Whitehall i starten af 00’erne.

Jorden var pløjet, og det gav store udfordringer særligt på den stærke lerjord, fortæller landmanden og peger på teglværket, man kan se fra ejendommen, der laver mursten ud af den lerede jord.

– Vi havde dét, man kalder one-minute-clay. Der var cirka 1 minut, hvor vi kunne køre der, hvor den ikke enten var som suppe eller den rene beton, fortæller han.

Pløjefri dyrkning, efterafgrøder og et sundt sædskifte blev implementeret, og Stephen Briggs har i dag en langt mere dyrkningssikker jord.

– Vi har helt klart fået hævet udbytterne på arealerne, fortæller han.