FRDK

Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK

Respirationstest i det langvarige jordbearbejdningsforsøg i Aulum (Solvita test)

I efteråret 2020 belv der udtaget jordprøver i det langvarige jordbearbejdningsforsøg i Aulum. I forsøget, der ligger på sandjord, er pløjefri dyrkning sammenlignet med pløjning i 19 år. Fra sæson 2020 blev parceller delt op, således at halvdelen af både de pløjede og de harvede parceller blev så direkte med en Claydon tandsåmaskine.
Kilde: Oversigt over Landsforsøgene, 2020

Jordprøverne er undersøgt for graden af biologisk aktivitet i jorden ved hjælp af ”Solvita® Field Test”, som er en ”gør-det-selv” jordtest, der måler respiration fra en frisk jordprøve, og korrelerer det til, hvor meget biologisk aktivitet, der er i jorden.

Højere respiration når pløjning udelades.

Undersøgelserne viser højest respiration fra parcellerne med harvning og direkte såning, mens de pløjede parceller har en lavere respiration. Resultaterne ses i tabellen.

Jordprøver og metode Der er udtaget tre prøver pr. parcel i 15 cm’s dybde i alle gentagelser, 90 g pr. prøve.

Solvita testen måler på respiration fra jorden ud fra en frisk jordprøve, som placeres i et lufttæt bæger og henstår i 24 timer ved stuetemperatur. Herefter aflæses farven på gelen med en medfølgende farvekodelæser. Gelen skifter farve ift. CO2-niveauet i det lufttætte bæger.

Til venstre ses testproben fra Solvita®, når testen starter. Til højre ses farveskift på testproberne efter 24 timer. Kilde: Oversigt over Landsforsøgene, 2020

Farvekoden holdes op mod et skema, der angiver graden af biologisk aktivitet i jorden, som kommer fra respiration fra mikroorganismerne – men formodentlig ikke kun derfra. Testen er nem og hurtig at udføre, men det kræver flere afprøvninger og undersøgelser, før det kan fastslås, om testen er valid. Der er udfordringer med korrekt prøveudtagning, vandindhold i jorden ved prøveudtagning og rødder i jordprøven, som alt sammen kan påvirke respirationen fra jorden.

Undersøgelserne fortsætter.

Oversigten over Landsforsøgene 2020 Denne omtale af respirationstest er gengivet fra ”Oversigten over Landsforsøgene” der i år har 50 års jubilæum.

I afsnittet om Kulturteknik og Jord kan fra de to langvarige jordbehandlingsforsøg i oversigten desuden findes målinger vedrørende: ukrudtstryk, rodvækst og naturligvis udbytter.

Afsnittet indeholder også omtale af de langvarige forsøg med jordpakning herunder forsøg med biologisk jordløsning. Afsnittet omtaler også et forsøg med mekanisk jordløsning (grubning)

I Oversigten over Landsforsøgene 2019 var der en oversigt over målte udbytter i alle år i de langvarige jordbehandlignsforsøg.

Oversigten over Landsforsøg kan ses og købes på LandbrugsInfo.

  • Oversigt over Landsforsøgene 2020, Kulturteknik og Jord (læs, kræver abonnement)
  • Oversigt over Landsforsøgene 2019, Kulturteknik og Jord (læs, kræver abonnement)

Køb 2020 udgaven i netbutikken.seges.dk (link)

Samme tendens i CarbonFarm forsøg Vi har i carbonfarm forsøget ved Jacob Justesen også taget enkelte prøver for at blive fortrolige med Solvita testen. Her var tendensen den samme som vi fandt i forsøget ved Aulum. Der var størst respiration i parceller, hvor der var sået direkte. Se video fra markdag i juni 2020 med økologikonsulent Anton Rasmussen (link)

Del denne artikel:
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på google
Del på email
Del på pocket

Relaterede artikler

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?