Vinteren og foråret har i denne vækstsæson været våde. Rigtig våde. Det har givet udfordringer for de pløjende landmænd i det nordvestjyske hjørne af landet, hvor der er meget lerjord.

– Der har måske været en dag i løbet af vinteren, hvor det var til at lave en ordentlig vinterpløjning, for enten var det for vådt eller frossent. De sidste to år har det været mere held end forstand at få lavet en god vinterpløjning i Thy. Og her i foråret, som var koldt og vådt, var det svært at vente længe nok, siger planterådgiver hos Sagro og FRDK PløjefriRådgiver, Niels Holmgaard.

På JB7 og JB8-jorden i Thy giver det problemer med lerknolde, hvis jorden bearbejdes eller dybdeharves, når den ikke er tjenlig.

– Du får hevet halve mursten med op, fortæller han.

Niels Holmgaard driver sin egen planteavlsbedrift med 110 hektar i Sydthy. Han overtog driften af gården efter sine forældre i 2021 og har gradvist lagt om til pløjefri dyrkning. Han sår med en Claydon såmaskine med eller uden forudgående, let jordbearbejdning.

Mere tørkeresistente
Det pløjefri dyrkningssystem har altså vist sit værd i år på den lerholdige jord i Thy. Simpelthen fordi det rent praktisk har været til at lave et fornuftigt såbed til vårbyg i rette tid.

Men Niels Holmgaard har også observeret, at de pløjefri marker generelt set har været mere tørkeresistente.

– Jeg har ingen dokumentation for det, men mit indtryk er, at de pløjefri marker har haft bedre modstandskraft i forhold til tørken, fordi jordens naturlige kapilærvirkning ikke er blevet brudt,  siger han.

Hans egne vårbygmarker har ikke vist tørkestress, og der er for eksempel ikke aborteret sideskud. Dog har de ikke busket sig så meget, som han kunne ønske, og der er kommet en smule grønskud.

Han forventer at høste omkring 55-60 tønder vårbyg, hvilket er 10-15 tønder mindre end 2022

Ingen forskel på pløjet og upløjet frøgræs og vintersæd
Niels Holmgaard har selv frøgræs, der er etableret både i pløjet jord og i pløjefri jord. Her oplever han ingen forskel.

– Hvis der er forskel på frøgræsudbytterne, så skyldes det jordtype og tørke, siger han.

Selv har han høstet omkring 25 procent mindre frø i år, end de sidste to år, og i år forventer han at ende på omkring 1.700 kilo frø.

Han ser heller ikke de store forskelle på pløjet og upløjet vintersæd, og han forventer at ramme samme niveau i vintersæden, som han plejer.

– De steder, hvor der er en god jord, som ikke har manglet næringsstoffer eller kalk, og hvor der er en god jordstruktur, står der generelt set noget godt vintersæd, siger han.