Erfaringsmæssigt set har en pløjefri mark en god afdræningsevne, og mange pløjefri landmænd oplever det også i praksis.

Der står ikke blankt vand på markerne, og ved ekstreme nedbørsmængder på kort tid sker der ingen erosion.

– Når man stopper med at vende jorden rundt, og lader rødder og regnorm om jordbearbejdningen får jorden en mere stabil struktur og bliver som en svamp, der kan optage store mængder vand, og når den er vandmættet, så løber vandet bare igennem, forklarer PløjefriRådgiver og planteavlskonsulent hos Velas, Erik Sandal.

Han forventer derfor, at de pløjefri landmænd ikke vil være så hårdt ramt.

– Vores erfaring om en bedre afdræning burde blive bekræftet, siger han.

Vinterbyg og rug tåler dårligt oversvømmelse
Især vinterbyg og rug er følsomt overfor at stå i blankt vand.

– Der skal ikke gå mange dage med rødderne under vand, før det går ud med det samme, fortæller konsulenten.

Særligt udsat er kornet i år, hvor der også er milde temperaturer og dermed vækst i planterne.

Hvede kan derimod bedre klare sig.

– Hvede tåler oversvømmelse i noget længere tid. Det er mere robust, siger Erik Sandal.

Rapsen klarer sig som regel også rimeligt godt, afhængigt af rodudviklingen.

FRDK efterlyser erfaringer med afdræningsevne

Har du erfaringer med dine markers evne til at afdræne under ekstreme forhold som i år?  Så hører FRDK gerne fra dig, så vi kan samle erfaringerne sammen.
Tag gerne et par billeder i marken som dokumentation.  Vi vil gerne se eksempler på pløjet kontra upløjet jord og høre om, hvorvidt der er forskel på direkte sået og harvet vintersæd.
Skriv til Anne Kjærsgaard Krogh på eller ring på 3066 0220