FRDK

Foreningen for
Reduceret jordbearbejdning i DanmarK

FRDK
SUND JORD

Pløjefri dyrkning undertrykker jordbårne sygdomme, viser finsk forskning

Jordbårne sygdomme er svære at kontrollere og kan føre til store udbyttetab. Nogle jorde har dog en større modstand mod disse sygdomme. Et finsk forsøg viser, at sygdomstrykket er mindre ved pløjefri dyrkning. Det overrasker ikke, at sædskifte også medfører et mindsket sygdomstryk.

Svampe, der forårsager jordbårne sygdomme, kan ofte overleve meget længe i jorden – også uden en værtsplante. Hvis der skal skæres ned på forbruget af pesticider, må der findes andre måder at kontrollere de sygdomsfremkaldende svampe.

En interessant finsk undersøgelse er for nyligt publiceret i ”Frontiers in Microbiology”.
Der blev udtaget jordprøver i et langvarigt forsøg på svær lerjord. I forsøget indgår parceller, der hhv. er pløjet, harvet eller sået direkte siden 2000. Siden 2011 har der i de tre jordbearbejdningssystemer været etableret henholdsvis monokultur af vårbyg og et fire-årigt sædskifte af vårbyg, hestebønne, vårhavre og vårraps.
Det viste sig, at jorden i det harvede system og det direkte såede system havde en større modstandsdygtighed mod de undersøgte Fusariumarter. Dette gjaldt både med og uden sædskifte.

Organisk indhold i overfladen

På en mark uden jordbearbejdning findes der mest organisk materiale i det øverste jordlag. Dette er på den ene side en udfordring, da sygdomme, der bæres videre på jord eller planterester fremmes af, at der er afgrøderester på overfladen.
Det er derfor en udbredt opfattelse, at jordbearbejdning kan hindre, at korn inficeres af forskellige sygdomme herunder visse Fusariumarter. Den Finske undersøgelse viser dog, at pløjefri dyrkning, sædskifte og en øgning af organisk materiale fremmer jordens evne til at undertrykke de sygdomsfremkaldende svampe.
Forklaringen på, hvorfor nogle jorde er mere modstandsdygtige eller undertrykkende overfor sygdomme er, at jordens mikroorganismer hele tiden er i konkurrence om næringsstoffer. Mange, af de sygdomsundertrykkende mekanismer og organismer er endnu ikke kendte; men det tyder på, at man kan fremme ’de gode svampe’ gennem pløjefri dyrkning og sædskifte.

Organisk kulstof og biomasse kulstof

I forsøget blev der udtaget jordprøver i de tre jorddybder for at analysere jordens sammensætning af bl.a. kulstof, kvælstof og mikroorganismer. I de øverste jordlag i de pløjefri systemer var C/N forholdet ikke afvigende, men der var et højt indhold af organisk kulstof, særlig hurtigt omsættelige kulstof og kulstof bundet i den mikrobielle biomasse.
Sædskifte betød generelt et øget indhold af de forskellige typer kulstof i alle jordlag

Fungistase

Én form for sygdomsundertrykkelse er ’fungistase’. Fungistase er defineret som jordens evne til at undertrykke spiringen og væksten af forskellige svampe i jorden. Man kan måle jordens fungistase-effekt ved at måle udbredelse af de svampe, der ønskes undertrykt. De svampe, der nedbryder planterester, er formodentligt medvirkende til at undertrykke sygdomsfremkaldende svampe som fx Fusarium arter. Man mener, at nedbrydersvampe producerer naturlige fungicider.
Ved at skabe gode betingelser for nedbrydersvampene står de stærkere i kampen mod de sygdomsfremkaldende svampe. Pløjefri dyrkning ser ud til netop at hjælpe de gode nedbrydersvampe. Det finske forsøg viser, at der findes flest nedbrydersvampe på pløjefri marker og flest sygdomsfremkaldende svampe i pløjet jord.

Målinger

En af metoderne til at undersøge fungistase-aktivitet var at lade en ’test-svamp’ af arten Fusarium Culmorum vokse i petriskåle med jordprøver fra de tre jordbearbejdningssystemer. Denne Fusarium svamp forårsager flere sygdomme på forskellige planter.
Man målte væksten af Fusarium svampen i petriskålen.
På figur 1 ses jordbearbejdningssystemernes og sædskiftets betydning for fungistase-aktiviteten i laget 0-5 cm i år 2013. I det forsøgsår blev der dyrket vårhavre i systemet med sædskifte. Fungistase-aktiviteten måles som sagt som udbredelsen af svampen, og derfor betyder en lav værdi en høj fungistase-aktivitet. Udbredelse af Fusarium svampen var signifikant mindre i de to pløjefri systemer sammenlignet med det pløjede system. Sædskifte havde også en tydeligt positiv effekt i forhold til monokultur.

Figur 1 – Fungistase-aktiviteten i år 2013 for pløjning, reduceret jordbearbejdning, direkte såning, monokultur (vårbyg) og sædskifte (vårhavre) (lav værdi = sygdomforebyggende jord). Prøverne blev udtaget i laget 0-5 cm.

Figur 2 nedenunder viser udbytter i forsøget i 2013. Udbytte var signifikant højere i direkte såede parceller i forhold til både de harvede og de pløjede parceller.

Figur 2 – Udbyttet (kg/ha) i år 2013 for pløjning, reduceret jordbearbejdning, direkte såning, monokultur (vårbyg) og sædskifte (vårhavre).

Biologisk aktivt kulstof
Man fandt dog frem til, at jo mere hurtigt omsætteligt kulstof og kulstof i den mikrobielle biomasse, der er i jorden, jo større er fungistase-aktiviteten. Eftersom disse to former for kulstof øges i pløjefri dyrkning, kan det muligvis være med til at forklare, hvorfor fungistase-aktiviteten er højere på pløjefri marker.

Kilde: Palojarvi, A., et al. (2020). “Tillage System and Crop Sequence Affect Soil Disease Suppressiveness and Carbon Status in Boreal Climate.” Front Microbiol  https://doi.org/10.3389/fmicb.2020.534786

Del denne artikel:
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på pocket

Relaterede artikler

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?