Landbrugets bidrag til udledning af klimagasser har stor bevågenhed i øjeblikket. Den mest potente klimagas, der findes, er lattergas (N2O), som regnes 250-280 gange så stærk som CO2.

Lattergas stammer fra omsætning af kvælstof i jorden. Det gælder både handelsgødning, husdyrgødning og planterester.

 Indtil videre regner man med, at 1 procent af det kvælstof, der tilføres jorden, bliver til lattergas. Så simpelt er det naturligvis ikke. Nye danske undersøgelser viser, at det måske kun er 0,2 til 0,3 procent, når det drejer sig om handelsgødning og måske lidt mere, når det er husdyrgødning. Det hele afhænger imidlertid også af vejr og jordbundsforholdene.

Lattergas dannes, når der er kvælstof, kulstof og delvis iltfrie forhold til stede. Der er derfor kommet en del fokus på, hvordan efterafgrøder bidrager til udledning af lattergas, når de nedbringes i jorden om efteråret.

Nye resultater støtter teorien
I FRDK har vi gennem længere tid argumenteret for, at i det pløjefri system, hvor eftergrøderne i princippet kan efterlades på jordoverfladen – altså med masser af ilt til rådighed – vil udledningen af lattergas være mindre end, hvor man nedpløjer efterafgrøderne.

Desværre findes der kun få forskningsresultater, der kan dokumentere dette, da langt de fleste forsøg er gennemført under pløjede forhold.

Der er dog på det seneste vist resultater, der støtter denne teori. Før disse resultater kan komme det pløjefri system til gode, kræves dog endnu flere veldokumenterede forsøg, som ovenikøbet skal publiceres i anerkendte tidsskrifter. Det er derfor en lang og sej proces.

Nedpløjning ser ud til at øge lattergasudviklingen efter efterafgrøder
I landsforsøgene fra 2023 er vist resultater af et enkelt forsøg, der delvis bekræfter teorien, selv om der i forsøget ikke er sammenlignet med pløjning og ikke-pløjning. Målinger af udledningen af lattergas efter efterafgrøder er dog tydeligvis først begyndt efter, at efterafgrøderne er nedpløjet.

Bemærk, at den største udledning af lattergas først er begyndt, straks efter pløjning. Det gælder også for den jord, der er holdt helt bar indtil pløjning. Der er ikke sikker forskel mellem de enkelte typer af efterafgrøder, som alle giver en højere udledning af lattergas end bar jord. Nedvisning har heller ikke haft sikker effekt.

En sammenligning af data for udledning af lattergas og nedbørsforholdene viser ingen sammenhæng. Forsøgene er derfor med til at bestyrke teorien/påstanden om at nedpløjning af efterafgrøder er med til at øge lattergasudvikling efter efterafgrøder.