Ny beregner afslører oplagte brak-arealer

FRDK har netop offentliggjort en ny biodiversitetsberegner, der kan afsløre, om man har arealer, der er oplagte at tage ud til brak, fordi det ikke kan svare sig at dyrke dem.
bioberegner

Den nye CAP-reform betyder, at alle danske landmænd skal udtage fire procent af deres areal til biodiversitet; det såkaldte fire procent brak-krav.

FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark) har netop offentliggjort en beregningsmodel på frdk.dk, som alle landmænd frit kan bruge. Med modellen kan de regne ud, hvornår en kile er for lille til, at det kan svare sig at dyrke den.

Modellen er udviklet af CA-landmand Michael Bundgaard, der driver Klitgaard Agro ved Ulsted i Nordjylland med 2.000 hektar. For mere end 10 år siden begyndte han at regne på, hvor meget det egentligt kostede ham at dyrke alle kiler, småstykker og hjørner med.

Konklusionen blev, at det i langt de fleste tilfælde kostede mere at dyrke dem end at lade dem ligge. Det kostede tomkørsler, overlap og tid, og de kerner, der kom ind, kunne ikke betale omkostningerne. Derfor har han i dag skåret mange af sine marker til, så det passer med maskinbredderne.  

– Som udgangspunkt tilstræber vi, at det hedder 30 meter eller ingenting, siger Michael Bundgaard.

Alt derudover er lagt ud til naturtiltag.

– Vi havde en mark på 20 hektar, men når vi havde sået den, havde vi faktisk sået 22,5 hektar. Så skar jeg de værste hjørner fra og kom ned på 19 hektar, og i dag sår vi 19,2 hektar på den mark, fortæller landmanden.


Sparer tid og omkostninger
Tilretningen af markerne har sparet mange ressourcer på ejendommen og øget kapaciteten på maskinerne.

– Det er vigtigt, at vores maskiner er effektive, når de kører. At skærebordet og såmaskinen er nede på jorden hele tiden, siger Mads Lindemann, der er driftsleder i marken på Klitgaard.

Han er også blevet grebet af de effektiviseringer, der sker, når man får rettet markerne til.

– Den tid, vi sparer, kan vi bruge på at udføre andre opgaver, siger han.

Udover at skære kiler fra arbejdes der også med at lave åbninger i læhegn og flytte markoverkørsler, så maskinerne kører så lidt som muligt uden at lave noget. Samtidig dyrkes der samme afgrøde i store blokke, så der også her opnås rationaliseringsgevinster.


Naturen er en gevinst
Michael Bundgaard er selv en ivrig jæger, så han ser også en stor værdi i den natur, udtagning af urentabel landbrugsjord giver.

– Og hvis man ikke selv er jæger, så får man en god jagt at leje ud, siger han.

Desuden kan naturtiltag være et plus i ens ESG-rapport og have betydning for bidragssatser og finansiering.


Biodiversiteten skal fremmes

FRDK vil med lanceringen af brak-beregneren inspirere de danske landmænd til, hvordan man på bedst mulig måde kan opfylde de kommende krav, hvis det er muligt for den enkelte landmand.

– Det er klart, at der vil være nogle bedrifter, hvor det ikke vil give mening at tage jord ud, men for dem, hvor der er arealer, der godt kan tages ud, kan man lige så godt gøre det den mest optimale måde, siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Samtidig vil foreningen gerne være med til at understøtte forbedring af biodiversiteten i landbruget.

– VI har i forvejen er dyrkningssystem, der understøtter biodiversiteten på dyrkningsfladen, fordi vi har reduceret jordbearbejdning, og det kan vi understøtte yderligere ved at have forskellige remiser og naturområder i tilknytning til vores marker, hvis det alligevel ikke er rentabelt at dyrke de områder, siger formanden.

Henrik Terp
FRDK vil med den nye beregner inspirere de danske landmænd til, hvordan man på bedst mulig måde kan opfylde de kommende krav, hvis de har arealer, der kan svare sig at tage ud af drift, siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Michael Bundgaard
FRDK lancerer nu den beregningsmodel, som CA-landmand Michael Bundgaard, Klitgaard Agro, har udviklet. Med modellen kan man regne ud, hvilke kiler og hjørner i marken det ikke kan svare sig at dyrke, og som dermed kan tages ud til biodiversitetsarealer.

Find beregneren HER

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.