Artikelforfatter

Stadig bestøver-brak på lager

Der er stadig bestøverbrak på lager. men husk den skal sås inden 30. april, så vent ikke for længe med at bestille.
Her ses ShopFRDKs bestøverbrak, hvor der blandt andet er solsikke, forskellige kløvertyper og honningurt.

Der har været stor interesse for ShopFRDKs bestøverbrakblanding fra DLF. Både den 1-årige og særligt den 2- årige. At interessen er stor i år skyldes nok primært, at der er blevet stillet et stort tilskud i udsigt hvis man vælger at så bestøverbrak.

Som tidligere beskrevet er det også en oplagt mulighed for at gavne bestøverne i naturen med lidt hjælp til at finde føde. Hvis man samtidig vælger at tilså ukurante hjørner, kiler og måske afsides liggende marker, er det også en hjælp til en mere rationel drift.


Kræver omhyggelig etablering
Husk, at erfaringen med ret store tilskudsbeløb er, at det også ofte medfører en ret grundig kontrol med, om betingelserne overholdes. Det er derfor vigtig, at etableringen udføres lige så grundigt som med enhver anden afgrøde, da alle arterne i blandingen skal findes jævnt fordelt udover arealet.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at der 2023 var 287 ansøgere, der ansøgte om 683,16 hektar med Bestøverbrak. Der blev i alt afvist 20,3 hektar.

En anden vigtig detalje er, at der ikke må anvendes pesticider i hele kalenderåret, hvor der søges tilskud til bestøverbrak. Altså ikke noget med nedvisning af ukrudt og spildplanter siden nytår og frem til såning. 

Spørg i øvrigt din lokale planteavlsrådgiver, om reglerne kan passes ind hos dig.

Deadline nærmer sig
Selv med en stor efterspørgsel på frø henover vinteren er der stadig frø at få, men der skal sås senest den 30. april. Selvom DLF er hurtig til at levere, kan der jo komme forhindringer, og hvis du ønsker frø til såning i foråret, er der ingen grund til at tøve med bestillingen.

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.