Markbrug uden plov kan give store besparelser

Landmænd, der lægger om til pløjefri dyrkning eller conservation agriculture, oplever ofte besparelser. Besparelserne spænder fra få hundrede kroner og helt op til 2.000 kroner pr. hektar.

Rigtig mange landmænd fik øje på muligheden for at spare omkostninger ved pløjefri dyrkning, da kornprisen var nede omkring 80-90 kroner i starten af 00’erne.

– På den måde fandt de ud af, at de får en hel masse andre fordele, og at der sker meget med jorden. Men det er ikke for sjov, man dyrker sin jord pløjefrit, for i sidste ende skal markbruget være en forretning, fortæller planteavlskonsulent Erik Sandal, der også er medlem af bestyrelsen i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark.

Foreningen sætter derfor fokus på økonomien i de pløjefri systemer på deres fagdag, der afvikles torsdag den 24. februar på Dalum Landbrugsskole klokken 13.00-18.30 i forbindelse med foreningens generalforsamling. Alle er velkomne.

Oplægsholderne omkring økonomi er planteavlskonsulent Kirsten Larsen, Velas, og svineproducent Mikael Andersen, Slagelse, der har en stor foderproduktion.

Besparelser op til 2.000 kroner pr. hektar med CA

De største besparelser findes hos de landmænd, der går over til conservation agriculture (CA), hvor den eneste jordbearbejdning er den, der foregår med såmaskinen.

– De største besparelser findes i de tilfælde, hvor maskinparken virkelig forenkles. Her kan der i nogle tilfælde være besparelser på helt op til 2.000 kroner pr. hektar. Det er, hvor der kan spares to traktorer og to mand til pløjearbejdet, og hvor hele tilsåningen klares af en mand og en traktor, siger Erik Sandal.

Men han understreger også, at besparelserne er meget varierende fra bedrift til bedrift.

– En landmand kan spare sit eget tidsforbrug, og det kan måske ikke ses på bundlinjen, mens en anden måske kan spare 225 kroner i timen, når der er tale om lønnet arbejdskraft, siger rådgiveren.

Pløjefri kan give op til 1.000 kroner pr. hektar

I de tilfælde, hvor en landmand stopper med at pløje og i stedet harver, er der også ofte besparelser at hente.

– Vi ser besparelser på 400-500 kroner pr. hektar ved at gå fra et pløjet til et pløjefrit system, men nogle har også sparet helt op til 1.000 kroner pr. hektar, siger planteavlskonsulenten, der netop har udført et såkaldt PløjefriTjek hos en landmand, der overvejer at gå over til pløjefri dyrkning.

Tjekket viste en besparelse på 900 kroner pr. hektar.

Modelberegninger ud fra maskinstationsomkostninger fra IFRU (Institut for Fødevare- Ressourceøkonomi – Københavns Universitet) viser besparelser på 500-600 kroner i gennemsnit.

Der skal regnes totaløkonomi på bedriften

Erik Sandal råder til, at landmænd der overvejer at skifte system, får regnet på totaløkonomien på bedriften. I de beregninger skal der tages hensyn til sædskifteændringer og tages højde for, om der kan opretholdes samme udbytte.

– Græsukrudt-problemer er efterhånden også et problem i pløjede systemer, og der er krav om en stor andel efterafgrøder på de fleste bedrifter. Derfor betyder sædskifte-ændringer måske mindre nu end det gjord for få år siden, siger han.

Udbytter fastholdes

Flere årtiers erfaringer med pløjefri dyrkning og conservation agriculture i Danmark viser, at udbytterne ikke falder, når man sælger ploven.

– Nogle oplever endda en stigning i udbytte, siger Erik Sandal.

Dog kan man i de første år efter omlægning opleve et lille fald. Specielt er vårsæd udfordret i et system med helt direkte såning.

– I forhold til et pløjet system er de variable omkostninger til udsæd, gødning og planteværn stort set de samme, så her behøver man ikke lave de store beregninger, siger konsulenten.

Pløjefri systemer kan give mulighed for salg af klimakreditter

I dag findes der i Danmark allerede en virksomhed, der vil formidle klimakreditter for pløjefri landmænd, og en virksomhed mere har meldt sig på banen.

Det er dyrkningsmetodens evne til at lagre CO2 i jorden, der er baggrunden for salget af kreditterne, som andre virksomheder kan købe for at klimakompensere deres produkter.

– Vi har set eksempler på landmænd, der har kreditter til salg for 400-500 kroner pr. hektar, og det bliver spændende at se, om det bliver en indtægtsmulighed for de pløjefri landmænd, siger Erik Sandal.

Biodiversitet giver ekstra bonus

En af de fordele, der er ved pløjefri dyrkning, men som ikke kan måles på bundlinjen, er den øgede biodiversitet i marken i form af insekter og markvildt over jorden og øget aktivitet i jorden med for eksempel regnorme.

Mange pløjefri landmænd oplever også, at deres jord afdræner bedre, og at jordstrukturen generelt bliver bedre.

– Mange, der går over til pløjefri dyrkning, bliver grebet af det og synes, det er spændende. Og det kan ikke gøres op i penge, siger Erik Sandal og tilføjer med et smil:

– Omvendt skal man heller ikke blive så grebet af systemet, så man helt glemmer driftsøkonomien.

For yderligere oplysninger kontakt Erik Sandal på telefon 2325 1475 eller ers@frdk.dk

Del denne artikel

RELATEREDE ARTIKLER

FRDK medlems login

Her kan du logge ind hvis du er medlem.

Er du ikke medlem?

frdk logo
Nyhedsbrev

Gå ikke glip af noget!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.