Valdas Semenas har altid søgt efter det mest effektive landbrug med det lavest mulige input. Derfor droppede han for tre år siden ploven og købte en John Deere 750A såmaskine.

Det fortæller hans søn Domas Semenas, ved besøg af en dansk delegation af landmænd, der er på inspirationstur til Letland og Litauen.

Skiftet har betydet færre arbejdstimer og meget mindre kørsel i marken. Halmen strigles, der sås og gødskes en smule. That’s it.

– Vi har de samme udbytter og masser af glæder, fortæller Domas Semenas.

Blandt andet er de meget glade for den ekstra fugtighed, der er i jorden ved minimal jordbearbejdning i år, hvor der også i Lituaen har været ekstremt tørt.

To maskiner er nok
Såmaskinen er bygget om, så den kan give gødning samtidig med, at den sår.  Striglen, en Bednar, kan også så efterafgrøder, så familien har også meget få maskiner.

Begge maskiner kræver ikke mere end 150 hestekræfter, så også på maskinsiden er der skåret helt ind til benet.

Ærter laver kvælstof til havren
I jagten på effektivisering og besparelser har familien skåret ned på gødning og kemi. De satser i højere grad på at få mikrolivet i jorden til at levere næringsstoffer og sunde, modstandsdygtige planter, der ikke har behov for insekt- og svampesprøjtninger.

Blandt andet bruger familien biostimulanter, samdyrkning af afgrøder, companion crops og efterafgrøder for at opnå det.

Der dyrkes blandt andet havre sammen med ærter for at samle kvælstof. Havre- og ærtemarken er etableret efter efterafgrøder og har ikke fået gødning. Der er heller ikke brugt svampemiddel, men en smule ukrudtsmiddel.

– Det er meningen, at ærterne skal lave kvælstof til havren, fortæller Domas.

Kan koste udbytte på længere sigt
Med på turen var også faglig ekspert fra FRDK, Annette Vibeke Vestergaard.

– I forhold til det lave input, er der nogle rigtig fine afgrøder, og det kan sikkert sagtens lade sig gøre i nogle år. Men på længere sigt vil man tære på jordens ressourcer, og jeg vil forvente, at det vil koste udbytte, siger hun

Seks ton hvede med 52 kilo N
Der er kun tildelt 52 kilo kvælstof i årets hvede og hverken fosfor eller kali. Den mængde gødning tilsammen med biologien giver normalt seks ton hvede pr. hektar.

– Vores mål er at komme ned på fem til ti kilo kvælstof pr. hektar, fortæller Domas Semenas.

Hveden er etableret efter raps og er behandlet med ukrudtsmiddel. Der er ikke behandlet med hverken svampe- eller insektmiddel.

Derudover har den fået biostimulanten Bactoseed.  

Ingen svampemidler
Familien vil altså gerne næsten helt undgå at gødske med handelsgødning, og de er allerede stoppet med at bruge både insekt- og svampemidler.

Det er ellers normalt for området at køre både en og to gange med svampemidler.

– Nu ser vi, hvad der sker, siger Domas Semenas.


Om bedriften

• Beliggende i det østlige Lituaen på grænsen til Letland
• Planteavlsejendom på 250 hektar
• Ejes af Valdas Semenas, der driver gården sammen med sønnen Domas Semenas
• Direkte såning siden 2020
• Dyrker hvede, ærter/havre og hestebønner
• John Deere 750A såmaskine
• Bednar halmstrigle med såudstyr til efterafgrøder