I 2022 blev der etableret efterafgrøder af FRDKs nye blanding Kvælstoffabrikken på en del marker fordelt rundt omkring i landet.

Nogle blev sået før høst og andre efter høst, men tidlig i august. Der var også nogle, der ikke kunne høste tidligt, men måtte vente, og efterafgrøden blev ikke sået før 18. til 20. august.

Forskellen i såmetoder og tider kunne tydeligt ses i opgørelsen af mængden af plantemateriale, der blev målt ved at afklippe i små felter udvalgt så repræsentativ som muligt.

Blandingen består af vintervikke, blodkløver, honningurt og olieræddike, og vejningen af materialet fra de enkelte marker viste, at særlig vikken udvikler sig meget ved tidlig såning, og bedst ved god såteknik lige efter høst. Bredspredning før høst tidlig i august var kun på niveau med såning 18.-20. august.

Fra 25 til 200 kilo N pr. hektar
Måling af N-indholdet i plantemassen viste fra 25 og helt op til 200 kilo kvælstof pr. hektat. Det er nu spændende at se, hvad den kommende vårafgrøde kan få fat i af den opsamlede mængde N, men det er ikke kun kvælstof, som planterne optager.

Planter har jo brug for mange forskellige mineraler for at vokse, og dette afspejles naturligvis også i analyser af materialet. Næringsstoffer optaget i planten er til stede i alle dele også i plantesaften.

Når planten visner efter frost eller nedvisning kemisk, vil særligt den saftbundne del af næringsstofferne kunne tabes meget hurtigt til jordvæsken. Om den forsvinder nedenud derfra afhænger af jordtypen og nedbørsmængderne, inden den kommende afgrøde begynder optagelsen. Det hårdere bundne i faste stængeldele med videre bliver først frigivet efterhånden, som delene bliver nedbrudt.

Gødningsbesparelse er afhængig af forholdene
Hvor meget, man kan regne med at kunne spare på gødningen til den kommende afgrøde, afhænger af ovennævnte forhold.

Lav derfor en vurdering af, hvor meget har afgrøden udviklet sig i efteråret, den aktuelle jordtype, nedbørsmængderne og ikke mindst, om den har fået lov at stå urørt hele vinteren.

Er den nedvisnet sent efterår, er der normalt et større tab end nedvisning kort før såning af vårsæd. De fleste bør kunne spare mellem 25 til 50 kilo N pr. hektar. De bedste væsentlig mere.

Husk, at det er de overjordiske dele, der er målt på. Rødderne vil også have et betydeligt indhold.

Lav afprøvninger med gødningsmængden
For at blive klogere vil jeg opfordre til at lave striber, hvor der spares meget på gødningen. Afmærk med pæle, så striberne nemt kan genfindes. Oplever du spændende forskelle hører vi gerne om det.

Kvælstoffabrikken har vi igen i shoppen i år, og salget er allerede godt i gang. Da det er en blanding, som er vores eget mærke, har vi kun en vis mængde til rådighed.