Jorden, som vi dyrker, omtales til tider som en sort boks. Den består af mange ukendte faktorer, og det kan være svært at forudsige, hvordan den vil reagere på forskellige forhold, og hvilke knapper man skal dreje på for at skabe det bedst mulige dyrkningsmiljø. Kan man stabilisere de dyrkningsforhold, der gavner afgrøderne, er man nået langt.

Ligevægten af mikroorganismerne er vigtig for stabilitet
Der findes mange forskellige mikroorganismer i jorden f.eks. svampe og bakterier. Nogle mikroorganismer kan skabe sygdomme i afgrøderne, mens andre kan stabilisere og endda fremme plantevækst. Her kan mykorrhizasvampene nævnes som en meget vigtig svamp for langt de fleste planter. Skubber man til ligevægten af mikroorganismer i jorden, så de  plantevæksthæmmende organismer fremmes, kan afgrøderne blive stressede og dermed mere udsatte for andre stressfaktorer som tørke, kulde og vandstress.

Kan vi derimod hele tiden sørge for føde og skabe gode forhold for jordens mikroorganismer, vil balancen mellem de gode og dårlige mikroorganismer blive bedre. De dårlige mikroorganismer vil i mindre grad tage magten og derved stresse planterne unødvendigt. Selvfølgelig kan mikroorganismerne også blive stresset af vind og vejr, men har man en jordstruktur, som er god til at modstå f.eks. ekstreme mængder vand, så vil mikroorganismerne også hurtigere komme i balance.

En god jordstrukturen  skaber gode ’hotspots’ for vækst
I FRDK arbejder vi bl.a. med at opbygge den gode jordstruktur uden brug af plov, hvilket skaber en helt anden fordeling af organisk materiale i de øverste jordlag. Det organiske materiale er fødegrundlag for bl.a. orme og mikroorganismer i jorden. Regnormene i vores jord vil trække organisk materiale ned i dens gange, og deres ekskrementer er god føde for bakterier og svampe, der naturligt vil leve i regnormens gange, hvor også afgrødernes rødder vil søge hen for at få fat i omsatte næringsstoffer og ilt i de våde perioder. Afgrøden vælger også, langt hen af vejen, selv dens favorit-mikroorganismer i jorden, da den udskiller rodeksudater (f.eks. sukkerstoffer) som fremmer bestemte gavnlige mikroorganismers vækst.

Der opstår altså ’hotspots’ af bakterier, svampe og omsatte planterester. Disse hotspots vil fremstå mere levende end andre steder i jordprofilen. Man kan meget groft sige, at den levende jord er der, hvor det organiske materiale omsættes. Dette sker som beskrevet herover blandt i regnormenes gange og omkring afgrødens rødder.

En god levende jord kræver organisk materiale, en god jordstruktur, og at der hele tiden er en god variation af levende planter, som kan selektere de gode mikroorganismer, så de kan konkurrere mod de dårlige organismer i jorden.