Class har kun solgt ganske få mejetærskere med det såkaldte Montana-system, der automatisk regulerer, hvor langt hvert forhjul skubbes væk fra mejetærskeren. Hermed kan tærskeværk og renseværk holdes vandret, uanset om man kører på sidehæld eller op og ned af bakker.

Jens Arne Sørensen kører nu med en Class Lexion 670. De to tidligere maskiner med bjergsystemet er vist eksporteret til Norge. Så måske er Jens Arnes maskine den eneste bjergmejetærsker i Danmark. Det bliver også Jens Arnes sidste, da Claas ikke længere sælger Montana-systemet.

Samme hastighed i bakkerne
Jens Arne mener, at den største fordel ved systemet er, at han ikke skal bekymre sig om spild, uanset om han kører på bakker eller ej. Maskinen kan stort set køre med samme fart op af bakkerne, som den kan på marker uden bakker. Jens Arne slår ingen rekord med hensyn til flest hektar i timen, men da han høster cirka 370 hektar fordelt på omkring 100 marker, så er det godt, at hastigheden kan holdes oppe, også når det er kuperet.

Høst af både pløjefri og pløjet jord
Jens Arne dyrker selv cirka 100 hektar. Resten af høstarealet er ved kunder, der alle pløjer. Flere kunder er oppe i årene og er ikke tilbøjelige til at skifte dyrkningssystem.

Særligt når Jens Arne kører i meget kuperet terræn, ser han forskelle mellem pløjet og pløjefri jord. Det er på de stejle skråninger, at der er størst forskelle at se mellem systemerne. På pløjede arealer er der ofte misvækst på skrænterne, og han ser ofte render efter erosion. Det kan også være sværere i våde år at få bid med mejetærskerens dæk, da jorden er mindre stabil end på Jens Arne egne marker.

– Det kunne være interessant at se, hvad man kunne få ud af disse skrænter, hvis man fik lov af så direkte nogle år, tænker Jens Arne en gang imellem, når han høster i bjergene på Mols.

Udbytter til den gode side
Han stoler ikke fuldt ud på mejetærskerens udbyttemåler. Det meste korn bliver vejet hjemme på vippevægten. Høsten er dog endnu i gang, så ikke alt er vejet endnu. Gennemsnitsudbytter i vinterhvede ender nok på den gode side af 9 ton pr. hektar og vårbyg måske lige under 7 ton pr. hektar. Vinterraps ender nok på et gennemsnit på 5,2 ton på trods af, at en overvejende sandet mark kun præsterede omkring 4 ton.
Spinat blev dyrket på den mark, hvor FRDK sidste år afprøvede efterafgrøder. Udbyttet var imponerende og omkring det dobbelt af de forventede. Afregningen efter rensning er på vej. Spinaten blev sået efter en let opharvning, og der var kun en smule ukrudt i marken.

Forskelle på skråninger og på lette jorde
Der er også høstet rigtig gode udbytter ved de kunder, der pløjer. Flere marker har ydet over 10 ton hvede pr. hektar.
Foruden skråninger synes de største forskelle mellem dyrkningsmetoder at være i områder med let og sandet jord. Så udbytteforskelle henover markerne er ofte størst på de marker, der er pløjet. Området Isgaard Hoved ligger ind mod Aarhus og sydvest for den centrale del af Mols Bjerge. Bygerne driver ofte udenom, og de må i området normalt nøjes med omkring 500 millimeter årlig nedbør.

Jens Arne sår de fleste afgrøder direkte med sin Multiva Disc såmaskine. På enkelte marker bliver strigling suppleret med en let overharvning, men overvejende dyrkes der efter conservation agriculture-metoder.

Billeder fra høst vårbyg d. 11 august hos en af Jens Arne Sørensens kunder.

Herunder ses en video fra vores FaceBook side. Jens Arne Sørensen høstede d. 11. august vårbyg hos en af sine kunder