Uden jordbearbejdning er jorden ofte kold og våd ved etablering af vårafgrøder, og derfor er udbyttet i vårbyg ofte vigende under no-till. Hestebønner kan tåle et ringere såbed, og samtidig kan den bedre farbarhed på ubearbejdet jord udnyttes til tidlig såning.

Ved overgangen til CA-lignende dyrkningssystemer, hvor halmen snittes, er hestebønner ekstra oplagt. Hestebønnen kan fiksere kvælstof fra luften via symbiose med rhizobium-bakterier. Derfor påvirkes afgrøden ikke negativt, når næringsstoffer immobiliseres ved omsætning af store mængder organisk materiale.

Direkte såning muliggør tidlig såning
Tørke under blomstring er kritisk for udbyttet i hestebønner. Derfor er tidlig såning vigtig. Etableres bønnerne ved direkte såning, kan korte så-vinduer tidligt på foråret udnyttes. Det vil ofte være muligt at udnytte dage med højt vejr og blæst til at så bønnerne i marts måned.

Marker med en veletableret levende efterafgrøde eller græs-stub vil være tidligere farbare end marker uden plantevækst. Marken nedvisnes først efter såning, hvilket fint kan nås, da bønnerne spirer langsomt.

Mange afgrøderester mod udtørring
Da bønne-afgrøden er relativ åben, er jorden mellem planterne udsat for udtørring fra solen. Dyrkes jorden uden jordbearbejdning, brydes den kapillære vandtransport af vand i jorden op til jordoverfladen ikke.

Det bør derfor tilstræbes at have så mange afgrøderester på jordoverfladen som muligt, eksempelvis ved først at nedvisne efterafgrøder i foråret og snitte halmen fra den foregående afgrøde.

Stående kornstubbe formulder langsommere end halm på jordoverfladen. En høj stub vil skørne i løbet af vinteren og nemt vælte ved overkørsel med såmaskinen. Herved er stubbene med til at beskytte jorden fra udtørring.

Bearbejdes jorden øverligt i forbindelse med såning, vil den løse jord på jordoverfladen bryde kapillærvirkningen og beskytte mod udtørring, men også provokere ukrudt til at spire.

Sådybden er afgørende
Forsøg viser, at såning i tre centimeters dybde giver stort udbyttetab, mens udbyttet ikke stiger ved en sådybde større end seks centimeter. Det er vigtigt, at bønnerne ikke skubber sig op i forbindelse med spiring, og at der er fugt nok til spiring. Derfor skal sårillen lukkes ordentligt.

Stor sådybde opnås nemmere med en tandsåmaskine end med skiveskær. Særligt ved såning med skiveskær i fugtig jord er der risiko for, at væggen i sårillen glittes.

Hvis sårillen udtørrer, vil rødderne få svært ved at gro igennem den glittede jord. Selvom tidlig såning ønskes, er det vigtigt at være kritisk overfor såbedets kvalitet. Tilstræb at etablere 40 planter pr. kvadratmeter.

PK-gødskning er som regel unødvendigt
Landsforsøgene i perioden 2018-2021 har ikke vist økonomisk nettomerudbytte af gødning til hestebønner. Det er dog muligt at finde enkeltforsøg på JB1 jord med vanding, hvor der har været merudbytte af PK-gødskning.

Derfor er den generelle anbefaling af undlade gødskning, medmindre P og K-tal er lave, og jorden jævnligt skal tilføres P og K. Det typisk på jorder, som ikke er gødet med husdyrgødning, og halmen er solgt.

Der kan med fordel forud for hestebønner vælges en efterafgrødeart, som er vært for mykorrhiza-svampe, således at svampen allerede har et veludviklet netværk i jorden og hurtigt kan kolonisere de nye hestebønneplanter og hjælpe med fosfor-forsyningen.