Pr. 1. januar er der en medarbejder mindre i FRDKs sekretariat i Agro Food Park i Aarhus. Projektchef Hans Henrik Pedersen har efter eget ønske valgt at søge nye udfordringer.
– Vi vil gerne takke Hans Henrik Pedersen for hans store indsats for FRDK mere end syv år og ønsker ham alt godt fremover. Hans Henrik har en stor viden indenfor især efterafgrøder, og han er uden tvivl en af de personer i Danmark, der har været med til at præge udviklingen på det område allermest, siger formand Henrik Terp.
Ansatte og bestyrelse tog pænt afsked med Hans Henrik ved et internt arrangement den 19. december.
Det er klart, at FRDK skal have en faglig stærk medarbejder, og der er igangsat et arbejde for at vurdere, hvilke ressourcer og kompetencer, der er brug for i fremtiden.