Planteavler og griseproducent Niels Ulriksen bor på en tør plet i Fremmelev ved Otterup på Nordfyn. Og han er enormt glad for hestebønner i sædskiftet. Både for deres forfrugtsværdi, jordforbedrende egenskaber og evne til at rydde op efter græsukrudt.

Men hestebønner og tørke er en rigtig dårlig kombination og i tørre somre, som for eksempel i 2018, var udbytterne på nedslående 2 ton pr. hektar.

Derfor såede han i efteråret 2020 for første gang vinterhestebønner af sorten Arabella på et par hektar og lavede selv såsæd til i år. I november såede han 27 hektar ud af i alt 40 hektar hestebønner. Bønnerne blev sået i 8 centimeters dybde.

– Hestebønnerne er enormt sårbare for tørke. Det er værre end ærter. Men vinterhestebønnerne vil ikke være nær så udsatte for tørke, så jeg håber da helt klart på højere udbytter, fortæller han.

De første par hektar gav 4 ton pr. hektar, men de havde også været trykket af ukrudt.

Højere tørkeresistens

Vinterhestebønnerne er sået direkte med en Horsch Avatar skiveskærsmaskine i en græsmærk den 2. november, og blev nedvisnet den 16. november lige før fremspiring.

Når afgrøden etableres allerede i efteråret, blomstrer hestebønnerne tidligere.

– Hestebønner er meget følsomme over for tørke omkring blomstring, og når de er tidligere sået, så blomstrer de tidligere, og de har et større rodnet til at modstå tørre perioder, siger Hans Henrik Pedersen, der er projektchef hos FRDK.

Tåler meget vinter

Hestebønnerne fik lidt af en ilddåb denne vinter, for de har været udsat for både 10 grader bar frost, og de har været dækket af sne.

– Jeg har endnu ikke set udvintring, fortæller Niels Ulriksen.

Den kystnære placering betyder også normalt, at der er milde vintre på bedriften.

– Jeg ville nok ikke kaste mig ud i at dyrke vinterhestebønner inde midt i Jylland, siger han.

Stor risiko

Projektchef hos FRDK Hans Henrik Pedersen advarer imod, at vinterskader er en stor risiko, hvis man sår hestebønner om efteråret.

– Det er dyrt at etablere en hestebønne, så der er risiko for et økonomisk tab, og vi har set, at det endnu er meget usikkert at dyrke vinterhestebønner i Danmark, men det kunne være spændende, hvis vi også kan blive bedre, for der er et stort potentiale, siger Hans Henrik Pedersen.

Egner sig godt til direkte såning

Han vurderer, at vinterhestebønner er særligt godt velegnede til pløjefri systemer og ved direkte såning.

– Når man ikke jordbearbejder, får man en mere stabil jordtemperatur, og jorden bliver ikke så dybfrossen om vinteren som en pløjet jord gør, siger Hans Henrik Pedersen.

Det er vigtigt at så hestebønnerne sent . Gerne hen omkring 1. november.

– Planterne må ikke blive for store med for stor bladmasse, for så er de ekstra udsat for frost, siger han.

Det er derfor også mest oplagt at så dem i kystnære områder, hvor der er mindre risiko for frost.

Nemmere høst

Den tidligere såning betyder også tidligere høst allerede i august fremfor september.

– Hestebønner er svære at høste, hvis de er fugtige, siger projektchefen.

Det er selvfølgelig også en fordel at hestebønnerne er tørre, når de skal lægges på lager.

Vinterhestebønner igen

Niels Ulriksen tror så meget på sine vinterhestebønner, at de allerede er med i planen for 2023.

– De skal helt sikkert med igen. Næste gang efter korn, fortæller han.

Traun I/S

• Ejes og drives af Niels og Mogens Ulriksen, der er 4. generation
• Beliggende i Fremmelev v. Otterup
• 500 hektar planteavl med rødsvingel, raps, hvede, byg, havre, rug, hestebønner
• Pløjefrit i mere end 20 år
• 1.000 søer med salg af 30 kilos grise
• 2.500 slagtesvin
• 6-7 ansatte
• Horsch Focus såmaskine
• Horsch Joker tallerkenharve

Der er ingen tegn på udvintring i vinterhestebønnerne, der er sået den 2. november. De har endda været udsat for minus 10 grader bar frost og snedække.