Foto: Frederic Thomas argumenterer for sine holdninger

Oplæg på Barløsegaard ved Assens

Frédéric Thomas fortalte om, hvordan han efterhånden har fået højere og mere stabile udbytter på sin 230 hektar store ejendom i Bretagne i Nordvest-Frankrig. Jorden er sandet og svær at håndtere på grund af, at den er vandlidende om vinteren og har tendens til tørke om sommeren. Dagen var arrangeret af FRDK i samarbejde med værtsfamilien Larsen på Barløsegaard ved Assens.

Conservation Agriculture er et dyrkningssystem

Frédéric Thomas har i årevis arbejdet med at genopbygge sin jord fra en meget dårlig stand til en betydelig mere frugtbar jord. Metoden har været at dyrke efter Conservation Agriculture principperne, nemlig direkte såning, aldrig samme afgrøde to år i træk og altid dække af enten afgrøde eller planterester. I dag har han på sine marker en meget frodigere vækst, højere udbytter og et langt større antal regnorme. Det er ikke kun direkte såning, der virker, men kombinationen med de øvrige faktorer. Ved at have et sundt sædskifte opformeres der ikke problemukrudt eller sædskiftesygdomme og ved at have planterester på jordoverfladen eller at dyrke efterafgrøder vil biomassen virke som lækker mad for de store regnorme, som udfører naturlig bearbejdning af jorden.

Drøvtyggere afgræsser efterafgrøderne

Frédéric Thomas samarbejder med en ung landmand, der har får, som afgræsser efterafgrøderne om vinteren. Afgræsning mener mange er den ”fjerde” pind i Conservation Agriculture. Fordøjelsessystemet i drøvtyggere starter omsætning af det tungt nedbrydelige kulstof. Omsætningen fortsætter i jorden, og dette samspil mellem drøvtyggere og jordens biologi har vist sig at medvirke til en stabilisering kulstoffet i jorden.

Samdyrkning giver større sikkerhed

Det er efterhånden ikke til at komme udenom samdyrkning af afgrøder, som afprøves hos flere og flere landmænd, også i Danmark. Frédéric Thomas sår eksempelvis vinterraps og boghvede sammen. Boghvede frigør fosfor til gavn for vinterrapsen. Afgrøden er hurtigt moden, så ofte er det lykkedes ham at høste den i oktober med et udbytte på mellem 500 og 1.500 kg frø pr. hektar. Hvis det ikke er muligt at høste, lader man bare boghveden stå, og den vil fryse væk i løbet af vinteren. En anden god grund til at have en ledsageafgrøde i raps er, at der erfaringsmæssigt er færre angreb af skadedyr på den spæde rapsplante, fordi skadedyrene tilsyneladende bliver forvirrede over, at marken indeholder andet end ”yndlings-spisen.”

Efterafgrøder skal dyrkes som en afgrøde

Siden 2003 har Frédéric Thomas eksperimenteret med forskellige efterafgrøder – blandt andet solsikker, som har dybe rødder, og som ikke er særligt tørkefølsomme og derfor velegnede på hans sandede jord. Fælles for alle efterafgrøder er, at de skal sås som enhver anden afgrøde så tidligt som muligt. De skal gødes, og de skal plejes i hele vækstsæsonen. Efterhånden blander han gerne en masse forskellige arter af efterafgrøder. Disse har blandt andet forskellige rødder, nogle nedadsøgende og andre har rødder, som er gode til at afsøge de øverste jordlag for kvælstof. En kraftig efterafgrøde kan give 5,8 tons biomasse pr. hektar, og her har han målt op til 160 kg kvælstof pr. hektar. Da kvælstof fra denne biomasse kun frigives langsomt, måles der ofte kun omkring de 25-30 kg kvælstof pr. hektar som tilgængeligt kvælstof inden vinteren, og derfor er risikoen for udvaskning minimal.

Fjerner halm før vinterraps

Halm på jordoverfladen er som at tage maden væk fra en nyetableret vinterraps. Det kvælstof, som er vigtigt for rapsen at have i umiddelbar nærhed af frøet, bliver hurtigt forbrugt af den snittede halm, og det vil give dårligere og langsommere vækst for den spæde plante, som kun har en lille madpakke med i det lille frø. Derfor råder Frédéric Thomas til enten at fjerne halmen eller at etablere vinterraps efter ærter eller hestebønner, som har et lavt C/N forhold, og dermed ikke binder kvælstof fra jorden under nedbrydning af afgrøderester.

Fransk netværk om Conservation Agriculture

Takket være sine tekniske færdigheder og store viden om jord er Frédéric Thomas nu en af specialisterne i Conservation Agriculture, hvor han ikke kun spiller en aktiv rolle i Frankrig men også i resten af verden. I 1999 lancerede han specialmagasinet “TCS”, der har til formål at fremme den tekniske udveksling mellem pionererne på området. Magasinet har over 4.500 abonnenter, hovedsageligt i Frankrig. Han har også været med til at oprette ​​foreningen BASE (Biodiversitet, landbrug, jord og miljø), og han har i 15 år været formand for dette aktive netværk af innovative landmænd, som i dag har 1.200 medlemmer.

For yderligere information se hjemmesiden her.